Om forfatterne

Introduktion til nyere dansk litteratur...

Her vil den interesserede kunne blive introduceret til nogle af nutidens allermest betydningsfulde danske forfattere. Introduktionen vil blandt andet omfatte en kortfattet beskrivelse af den enkelte forfatter og indeholde en udvalgt bibliografi af forfatterskabet, samt en oversigt over udvalgte litteraturpriser.

Denne side inkluderer mere end halvtreds skønlitterære danske forfattere. De udvalgte forfattere er fortrinsvis fra tiden efter midten af det tyvende århundrede. Den enkelte forfatterprofil vil indeholde viden om forfatterens baggrund og oprindelse, samt indeholde relevante links til blandt andet litteraturanmeldelser og forfatterinterviews med mere.

Endvidere vil man i forbindelse med nogle af hjemmesidens forfatterprofiler blandt andet have mulighed for at opleve medrivende og ikke mindst inspirerende bidrag fra den enkelte forfatter, der omhandler forfatterens egen personlige baggrund og motivation for at skrive.

Siden denne blev etableret i 2012 har flere af tidens mest anerkendte danske forfattere indvilliget i at bidrage med en personlig ’tekst’, der blandt andet tager udgangspunkt i den enkelte forfatters baggrund og ikke mindst motivation for at skrive.

Hjemmesidens seneste forfatterbidrag kan ses herunder.

Foto: Thomas Skou

Derfor skriver jeg:

Vores fortid er sprængfuld af tankevækkende, dramatiske og elementært spændende historier, der bare venter på at blive fortalt. I mine bøger forsøger jeg at rekonstruere den verden, mine hovedpersoner færdedes i helt ned i mindste detalje. Det er en tidskrævende men stærkt fascinerende proces, der - når først jeg er trængt dybt ind materialet - føles som at være på en stor, vild opdagelsesrejse ind i fremmede verdener. Når jeg skriver, lever jeg mentalt i en slags parallelunivers, og det er faktisk stærkt vanedannende. For mig startede det allerede som dreng. I mit barndomshjem havde vi en mystisk kuffert stående oppe på loftet – ”morfars kuffert”. I kufferten gemte der sig stakke af tætskrevne notesbøger med noveller, som min morfar i sin ungdom havde skrevet, men aldrig fik udgivet. Hans forfatterdrøm blev min drøm, og også jeg begyndte at fylde det ene hæfte efter det andet. Til mit held havde jeg i folkeskolen to pragtfulde dansklærere, der generøst opmuntrede mig til at skrive løs. Dengang var det noveller jeg skrev. Siden har jeg som voksen både som journalist og senere dokumentarisk historiefortæller opdaget, at virkeligheden så ofte overgår fantasien og er en guldgrube, for den, der både vil studere det menneskelige sind og samtidig forstå, hvor det er vi som kultur kommer fra. Det er derfor jeg er blevet faglitterær skribent.

Tom Buk-Swienty, januar 2018

Foto: Anne-Mette Kruse

Derfor skriver jeg:

Jeg skriver, fordi det gør livet værd at leve, har jeg læst en forfatter udtrykke - jeg husker desværre ikke hvem, men det er sådan, jeg har det. Jeg kan ikke huske, at jeg ikke har skrevet - og læst. Mine ældste historier er fra 1958, min første dagbog kun et par år yngre, og i dag er der - ud over samvær med de mennesker, jeg elsker - ikke noget mere meningsfuldt for mig end at åbne mig for de følelsesmæssige og mentale processer, som det, at skrive, giver mulighed for.

Janne Hejgaard, november 2017

Foto: Christina Bausager Jensen

Derfor skriver jeg:

Jeg har aldrig læst for at blive underholdt, og jeg har aldrig skrevet, fordi det er sjovt. Hvis jeg vil lave noget sjovt, drikker jeg øl og spiller dart, og hvis jeg vil underholdes, ser jeg fodbold. Jeg skriver, fordi livet i enhver forstand er for fantastisk til at nøjes med at leve det. Og fordi det kun er ved at skrive, at jeg til fulde forstår, hvad der er vigtigt i mit liv. Derfor skriver jeg også hver dag året rundt. Når jeg begynder at skrive, fortæller jeg en historie, der ikke handler om mig, samtidig med jeg genopdager, hvem jeg er, hvor jeg vil hen, hvad der betyder noget for mig i dette ene lille, store liv som er mit.

Jesper Wung-Sung, oktober 2017

Foto: Lea Meilandt

Derfor skriver jeg:

Jeg skrev, før jeg lærte alfabetet. Jeg tegnede historier og dikterede den tekst, til min far, som skulle stå nedenunder. Senere lå jeg på maven i haven, i sommerferien, og skrev plagiater af krimier som De Fem eller overnaturlige fortællinger ala Maria Gripe. Fan Fiction ville man nok kalde det i dag.

  Jeg skrev rent på skrivemaskinen, fotokopierede, syede bogsiderne sammen på symaskinen og gav historierne væk.

  Det med at finde på og give væk, de følelser der er forbundet med det, var de samme dengang som nu.

  En linje, et billede, en situation inspirerer. Derfra udvikler romanen, novellen eller dramaet sig. Jeg aner ikke på forhånd, hvor det hele ender, men det, at jeg kan overraske mig selv, er en væsentlig del af drivkraften. Når intuitionen råder, fortæller jeg den historie, til mig selv, som jeg ikke vidste, at jeg havde allermest lyst til at høre på det givne tidspunkt.

  Det er som at sende en sporhund ind i en mere eller mindre ukendt egn, som jeg gerne vil udforske. Hvad oplever den dér? Hvad kommer den tilbage med? Jeg har ikke mulighed for at udforske alt og opleve alt i mit hverdagsliv. Men det har sporhunden - og fortællingen.

At skrive er den ultimative frihed og den ultimative nærhed. Det kribler i maven, når fingrene løber over tasterne. Denne kriblen kan jeg, forhåbentligt, give videre til læserne i form af en bog, som får det til at krible på samme måde i læsernes maver.
Den færdige bog, skabt i ensomhed, giver i sidste ende et fællesskab med andre – det som vel egentligt er meningen med galskaben. Historiefortælleren, hende ved lejrbålet, står på én gang uden for flokken og midt i flokken. I øjeblikket mellem dag og nat skaber hun et fællesskab gennem fortællingen, som egentlig kommer fra hendes eget materiale, men som rammer tilhørerne.

  Jeg skriver oftest i genren magisk realisme – og for voksne læsere. I mine fortællinger møder det hverdagsagtige det eventyrlige. Genren er ikke særligt udbredt i Danmark, men er f.eks. helt almindelig i Island og de latinamerikanske lande. I Danmark bliver jeg altid spurgt om, hvorfor jeg skriver eventyrligt? Og om hvad det magiske særligt kan?

  Og egentligt ved jeg ikke helt, hvad jeg skal svare andet end, at det kribler i maven. At det føles som om at sporhunden, i de eventyrlige fortællinger, kan bane sig endnu længere vej ind i et ukendt land.

Charlotte Weitze, juni 2017

Foto: Flemming Gernyx

Derfor skriver jeg:

Jeg har det skidt i perioder, hvor jeg ikke skriver. Derfor skriver jeg. Jeg kan faktisk ikke rigtig forstå den verden jeg går rundt i, hvis jeg ikke fordøjer den gennem fortællinger. Jeg får alt muligt til at hænge sammen i narrativer. Tilfældigheder især. Jeg går rundt og skaber en sær poetisk orden eller måske netop uorden, nogen er nødt til at gøre det. Ellers falder eksistensen fra hinanden.

Trisse Gejl, marts 2017

Foto: Christoph Musiol

Derfor skriver jeg:

Jeg er en forfatter som – med  mine egne ord- skriver langsomt. Et er selvfølgelig, at jeg ikke skriver fuld tid, fordi jeg har forskellige jobs ved siden at mit virke som forfatter. Men jeg skriver også langsomt, fordi mine tekster følger tankeprocessen, ting bliver genovervejet, måske fundet for lette, ikke sprogligt spændstige nok. Jeg er i hvert fald en forfatter der anerkender som kernen i mit arbejde, at talent langt fra er nok. Der skal arbejdes, tænkes, fint-fornemmes, der skal modtages respons og skrives om.

                      Arbejdet med hver bog er forskellig, det kan derfor være vanskeligt at fortælle om min skriveproces som en enhed. Der er alligevel nogle træk, som går igen i  flere af mine bøger, også dem for børn og unge, og også i den roman, jeg skriver på i øjeblikket.

                      Det ene træk er, at undtagen i min debutroman, så har jeg skrevet mit manus helt om, efter en første version var færdig. Jeg har således skrevet bøgerne to gange på to måder. Jeg har ofte ændret synsvinkel, tid, eller fokus, fået en anden person ind og jeg er også gået væk fra centrale kapitler og har fået en lidt anderledes handling eller har flettet et helt nyt spor ind i min roman. Et godt eksempel er ”Sortedam,” der i sin første version kun havde et spor, som fulgte den unge kvinde Sigrid. I den endelige version findes også Sigrids fortælling som voksen, som ovenikøbet fylder halvdelen af bogen. Først skal jeg ligesom have stoffet og historien ud, men så skal jeg skrive om, komme endnu tættere på min egen sprogstemme for at bogen kan forløses. Det har føltes meget frustrerende, men nu har jeg lært gennem gentagelsen, at det karakteriserer min proces, min måde at arbejde på simpelthen.

                      Det andet træk er, at jeg føler mig mere fri som forfatter når jeg skriver i 1. Person. Jegfortælleren er mit foretrukne. Det er ikke noget, jeg har valgt på forhånd at det skal være, men det er blevet sådan, efter at jeg flere gange har at skrevet en længere tekst om fra en  3. person til en 1. person, fordi det var den måde jeg kunne få teksten til at leve. Spørg mig ikke om hvorfor. Sådan er det bare, lige nu, indtil videre.

Jeg tror ikke på, at man som forfatter bare vælger, hvad man vil skrive om, vælger genre og emne. Til dels vælger romanen, teksten, emnet dig. Jeg kan ikke undslippe. I mine bøger er der ofte en karakter med en social profil: Barnet af alkoholikeren, drengen, der er flygtet fra krig, og i mit nuværende endnu ikke afsluttede projekt; veteranen der lever med de mén, han har pådraget sig i krig. Jeg interesserer mig for mennesker, som i en eller anden forstand har noget at kæmpe med, noget, der vokser sig næsten større end dem selv, større end de kan magte. Men det er mennesker, der alligevel har et liv fuld af følelser og tanker. Det er det liv, jeg er interesseret i, hvordan de overvinder indre og ydre forhindringer, eller lever på trods af dem. Jeg har en medfølelse med de mennesker som skrivende jeg. Det er sket, at jeg er kommet til at græde over noget i mine egne tekster. Det er som regel et godt tegn, så er jeg selv blevet berørt, ikke tynget, men berørt netop på grund af den medfølelse, og når jeg græder over noget min karakter møder, er den som regel kommet det rette sted, så kan teksten også berøre en læser.

Sissel Bergfjord, august 2016

Denne side er senest opdateret den 15.07.2018.