Jens Christian Grøndahl

Om forfatteren

Foto: Thomas A.

(1959)

Forfatterdebut: 1985 (Kvinden i midten)

Med sin unikke og formidable evne til at fremstille eksistentielle konflikter og psykologiske relationer har Jens Christian Grøndahl manifesteret sig som en af sin generations mest toneangivende stemmer i nyere dansk litteratur. Han er født og opvokset i Kongens Lyngby nord for København, som søn af fotografen Marianne Grøndahl og kunsthandleren Torben Grøndahl. Efter sin studentereksamen fra N. Zahles Gymnasium i 1977 studerede han filosofi ved Københavns Universitet, men skiftede til Statens Filmskole, hvor han i 1983 afsluttede uddannelse som filminstruktør. Han debuterede i 1985 som eksperimenterende prosaist med romanen Kvinden i midten, men har i dag et stort internationalt og prisbelønnet forfatterskab bag sig. Hans romaner er med tiden blevet udgivet i mere end 30 lande og findes i forbindelse med toneangivende kritiker- og bestsellerlister verden over. Blandt sine helt store kilder til inspiration er den franske forfatter Marcel Proust og den franske forfatter Patrick Modiano. Ved siden af sin forfatterkarriere har han blandt andet været tilknyttet kulturtidsskriftet Fredag som medredaktør fra 1990-91 og var vicepræsident for dansk PEN i perioden 1995-98. Jens Christian Grøndahl er bosat i henholdsvis København og Skagen og har af flere omgange i lange perioder opholdt sig i Norditalien. Privat er han gift med mag. art. Anne Vibeke Vad, med hvem han har to voksne døtre.

Derfor skriver jeg:

»Jeg ville sige noget om livet og får sagt noget om min tid og mine steder. Indeni er jeg stadig alene, skønt jeg udenpå er forfatteren til bøger, som fremmede læsere er så venlige at tage til sig og genkende sig selv i. Jeg er alene, mens jeg skriver, selv om litteratur trods al stil er kommunikation. Det er ikke læserne, jeg skriver til, og dog skriver jeg for at blive læst. Jeg kommunikerer ikke bare i sproget, men også med det. Speak, Memory kaldte Nabokov sine erindringer, og henvendelsen var ikke bare en projicering, en litterær iscenesættelse. Allerinderst er man både alene og umælende, idet man leder efter ordene i sit eget mørke. Tal, sprog. Fortæl mig alt det, jeg ikke troede, at jeg vidste om, hvordan det er at være lige her, netop nu«.

(Citat fra essaysamlingen Den sibiriske måne)

Jens Christian Grøndahl, juni 2014

Udvalgte litteraturpriser:

1998: De Gyldne Laurbær. Lucca

2003: Danske Banks Litteraturpris

2007: Søren Gyldendal Prisen

Udvalgt bibliografi:

1985: Kvinden i midten (roman)

1996: Tavshed i oktober (roman)

1998: Lucca (roman)

2002: Et andet lys (roman)

2008: Fire dage i marts (roman)

Links om forfatteren:

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi om forfatteren. [klik her]

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Kærlighedens moderne væsen (1998).

Anmeldelse af romanen Lucca.

Af Erik Svendsen, Jyllands-Posten.

»»»

Gensyn og genoplevelse (2000).

Anmeldelse af romanen Virginia.

Af Bent Windfeld, Kristeligt Dagblad.

»»»

Velklædt længsel (2006).

Anmeldelse af romanen Røde hænder.

Af Lilian Munk Rösing, information.

»»»

Kulturradikale kvaler (2008).

Anmeldelse af romanen Fire dage i marts.

Af 
Michael Balle Jensen, Sentura Magasin.

»»»

At ville hinanden (2010).

Anmeldelse af romanen Det gør du ikke.

Af Lars Handesten, Kristeligt Dagblad.

»»»

En historie om fremmedhed og ensomhed (2010).

Anmeldelse af erindringsbogen Om en time springer træerne ud.

Af Lars Handesten, Kristeligt Dagblad.

»»»

Ny roman fra dansk bestsellerforfatter (2012).

Anmeldelse af romanen Før vi siger farvel.

Af Carsten Norton, Ekstra Bladet.

»»»

En knudemands ensomhed (2014).

Anmeldelse af romanen Jernporten.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

Interview med forfatteren om romanen Fire dage i marts.

Interview uploadet af Litteratursiden (2009). [klik her]

»»»

interview med forfatteren i anledning af erindringsbogen Om en time springer træerne ud.

Interview fra Politiken (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Før vi siger farvel.

Interview uploadet af Bogtube (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Jernporten.

Interview fra Berlingske (2014). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.05.2018.