Carsten Jensen

Om forfatteren

Foto: Isak Hoffmeyer

(1952)

Forfatterdebut: 1975 (Salg, klasse og død)

Forfatteren og kritikeren Carsten Jensen er kendt for sin ligefremme og til tider polemiske skrivestil og ikke mindst for sit store samfundspolitiske engagement. Han er født og opvokset i skipperbyen Marstal på Ærø, og senere i Aalborg, hvor han blev nysproglig student fra Aalborghus Statsgymnasium. Efter gymnasietiden studerede han ved Københavns Universitet, hvorfra han i 1981 blev uddannet mag.art. i litteraturvidenskab. Carsten Jensen fik sin debut som forfatter med bogen Salg, klasse og død i 1975 og fik sit folkelige gennembrud med rejseberetningerne Jeg har set verden begynde (1996) og Jeg har hørt et stjerneskud (1997). Med romanerne Vi, de druknede (2006) og Sidste rejse (2007) er Carsten Jensen blevet en af landets mest anerkendte og prisvindene forfattere. Blandt hans seneste udgivelser er romanen Den første sten (2015), reportagebogen Krigen der aldrig ender (2016), debatbogen Kældermennesker (2018), samt Mod stjernerne (2018), en samfundskritisk debatbog om unge og politik. Blandt hans kilder til inspiration er den engelske forfatter Graham Greene og ikke mindst den danske kritiker og litterat Georg Brandes. Ved siden af sit forfattervirke har han desuden skrevet for flere af landets store dagblade som kommentator og skribent, heriblandt Politiken, hvor han i 1980'erne blev kendt for sine samfundskritiske essays, artikler og reportager. Han har samtidig været redaktør af tidsskriftet Fredag (1985-90), fungeret som medlem af formandskabet for Det Kulturelle Vismandsråd (2000-2003), samt arbejdet som adjungeret professor i kulturanalyse ved det Humanistiske Fakultet på Syddansk Universitet (2001-2006). Privat bor Carsten Jensen på Østerbro i København sammen med sin hustru, den dansk- engelske forfatter Liz Jensen.

Derfor skriver jeg:

»Jeg dedikerer mine tekster og bøger til en læser, jeg ikke kender. Jeg skriver uden at stille krav eller nære forventninger om gensidighed. Det er en gave, jeg giver, ligesom når jeg inviterer venner til middag. I begge tilfælde spiller mine hænder en afgørende rolle. Foran skærebrættet og tastaturet har de deres eget liv, og jeg er reduceret til betragter. Uden mine hænder ville jeg være stum som forfatter.«

Carsten Jensen (Citat fra artikel i Information, 2018)

Udvalgte litteraturpriser:

1997: De Gyldne Laurbær. Jeg har set verden begynde

2000: Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris

2007: Danske Banks litteraturpris

2012: Søren Gyldendal Prisen

Udvalgt bibliografi:

1996: Jeg har set verden begynde (rejseberetning)

1988: Kannibalernes nadver (roman)

2004: Livet i Camp Eden (essaysamling)

2006: Vi, de druknede (roman)

2007: Sidste rejse (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Skipper Skræk går i land (2006).

Anmeldelse af romanen Vi, de druknede.

Af Jens Andersen, Berlingske.

»»»

Solid kunstnerroman (2007).

Anmeldelse af romanen Sidste rejse.

Af 
Christian Bonde Korsgaard, Sentura Magasin.

»»»

100 sider for meget Carsten Jensen (2010).

Anmeldelse af essaysamlingen Ud.

Af Jens Andersen, Politiken.

»»»

Carsten Jensen har skrevet en hæsblæsende murstensroman (2015).

Anmeldelse af romanen Den første sten.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Kun i frygten findes fællesskabet (2016).

Anmeldelse af reportagebogen Krigen der aldrig ender.

Af Andreas Harbsmeier, Information.

»»»

I sin nye bog ’Kældermennesker’ leverer Carsten Jensen blændende samtidsanalyser (2018).

Anmeldelse af debatbogen Kældermennesker.

Af Peter Nielsen, Information.

»»»

Carsten Jensen har med bogen ’Mod stjernerne’ født en endnu mere interessant udgave af sig selv (2018).

Anmeldelse af debatbogen Mod stjernerne.

Af Peter Nielsen, Information.

Interview med forfatteren i anledning af essaysamlingen Ud.

Interview fra Berlingske (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Vi, de druknede.

Interview uploadet af Gyldendal TV (2011). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Den første sten.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2015). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om kulturradikalisme.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2017). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af debatbogen Kældermennesker.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2018). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2018.