Morten Sabroe

Om forfatteren

Foto: Linda Kastrup

(1947)

Forfatterdebut: 1975 (Retten til at blomstre)

Morten Sabroe er kendt for sin originale og ikke mindst subjektive skrivestil. Han kom til verden i Gentofte nord for København som søn af redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe og Ingrid Sabroe. Som barn voksede han op i privilegerede omgivelser i familiens hjem i Klampenborg sammen med sin bror. Morten Sabroe er oprindeligt uddannet bygningssnedker, men skiftede siden erhverv og blev uddannet som journalist på Berlingske Tidende i 1971 og har gennem tiden skrevet for stort set alle landets store dagblade. Som journalist er Morten Sabroe med tiden blevet synonym med en bestemt form for journalistik, nemlig New Journalism eller Gonzo Journalistik, en stilart der hovedsagelig er kendt for sin subjektive reportageform. Blandt sine helt store kilder til inspiration er den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson. Ved siden af hans journalistiske karriere studerede han i en periode samfundsfag ved Københavns Universitet. Morten Sabroe fik sin forfatterdebut tilbage i 1975 med Retten til at blomstre og har siden udgivet op til flere artikelsamlinger i bogform, ligesom hans forfatterskab også indeholder flere romaner fra 1970'erne og 1980'erne. Morten Sabroe slog for alvor igennem med romanen Sidste tog (1996) og med romanerne Du som er i himlen (2007) og Fader vor (2011) fik han sit store folkelige gennembrud. Siden har han blandt andet publiceret romanerne Libido (2013), Drengen der løb med Gud (2015), Love Me Do (2017) og senest 32 cm (2018). Morten Sabroe bor i dag i et ombygget sommerhus i Hald Strand ved Liseleje med sin hustru Do Windfeld Sabroe.

Derfor skriver jeg:

»Jeg tror ikke, man kan bruge skriften til at løse sine egne konflikter. Jeg ville ikke kunne skrive sådan en roman uden at have en stor distance til stoffet. Jeg er ikke sådan en, der bearbejder tingene terapeutisk. Jeg lever angsten, rædslen og ensomheden igennem. Da jeg satte mig ned og skrev, var jeg færdig med at gennemleve de begivenheder, bogen beskriver. Men som litterært stof var jeg åbenbart slet ikke færdig med det. At skrive gik overraskende hurtigt.«

Morten Sabroe (Citat fra interview i Politiken, 2002)

Udvalgte litteraturpriser:

2000: Drassows Legat

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Udvalgt bibliografi:

1996: Sidste tog (roman)

1998: Johanna (roman)

2002: Den niende kreds (roman)

2006: Evig troskab (roman)

2007: Du som er i himlen (roman)

Mor er den værste i verden (2007).

Anmeldelse af romanen Du som er i himlen.

Af Mads Kastrup, Berlingske.

»»»

Når hævnen driver værket (2010).

Anmeldelse af romanen Det 13. spil.

Af Lars Handesten, Kristeligt Dagblad.

»»»

Sabroe sprutter spermatisk (2013).

Anmeldelse af romanen Libido.

Af Anne Sophia Hermansen, Berlingske.

»»»

Virkelighed og normalitet smelter sammen (2015).

Anmeldelse af romanen Drengen der løb med Gud.

Af Søren Kassebeer, Berlingske.

»»»

Elsk mig Do(g) (2017).

Anmeldelse af romanen Love Me Do.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

Interview med forfatter om romanen Den niende kreds.

Interview fra Politiken (2002). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Du som er i himlen.

Interview uploadet af Litteratursiden (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Drengen der løb med Gud.

Interview fra BT (2015). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen 32 cm.

Interview fra Berlingske (2018). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 01.05.2018.