Anne Marie Løn

Om forfatteren

Foto: Agnete Schlichtkrull

(1947)

Forfatterdebut: 1977 (Hvorfor hvisker I til mig?)

Anne Marie Løn skriver i et meget enkelt og ikke mindst ligetil sprog. Hun kom til verden i handelsbyen Tranebjerg på Samsø, men er siden vokset op i Vendsyssel og Vestjylland. Allerede som ganske ung var hun meget interesseret at skrive, men til at begynde var det dog udelukkende journalistikken, som tiltrak sig hendes opmærksomhed. I perioden 1966-69 var hun journalistelev på Frederikshavns Avis, og da hun blev uddannet som journalist, gik turen videre til dagbladet Vestkysten. Fra 1971-72 opholdte hun sig i Frankrig og Italien, hvor hun blandt andet engagerede sig i teaterstudier. Efter hjemkomsten blev hun pressesekretær ved Ålborg Teater, men allerede i 1973 valgte hun at flytte til København, hvor hun arbejdede som reportagejournalist på B.T. Anne Marie Løn debuterede som forfatter med romanen Hvorfor hvisker I til mig? I 1977. Hun fik hendes endelige gennembrud med romanen Veras vrede som udkom i 1982. Siden har hun udgivet op til flere kritikerroste romaner, heriblandt Sent bryllup (1990), Det store nummer (1992), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998), Kærlighedens rum (2000), Hvis barn (2002), Serafia (2005) og senest Sekstetten (2008). Gennem hele sit forfatterskab har hun været optaget af livet på landet og i provinsen. I hendes mere end 20 udgivelser, hvoraf langt de fleste er romaner - er landboens liv og erfaringer gjort til et helt specielt betydningssted, et alternativ til storbyens fragmenterede og ikke mindst hektiske liv. Anne Marie Løn har med tiden modtaget adskillige priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Dansk Litteraturpris for kvinder, Blicherprisen og ikke mindst Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum. Privat bor hun i Asnæs ved Odsherred på Vestsjælland.

Derfor skriver jeg:

Som yngste barn i en støjende familie på seks opdagede jeg tidligt, at det at skrive var en god måde at komme til orde på og få sagt det, man ville uden at blive misforstået og drillet.

Lige fyldt elleve år modtog jeg mit første honorar for en skrevet historie fra Vendsyssel Tidende. Mine søskende var ikke særlig imponerede, de kendte også den historie, som handlede om vores hund. Forskellen var, at jeg havde lysten, viljen og ærgerrigheden, og jeg kunne godt lide, at min mor i det mindste var lidt stolt, da hun fra chatollets åbne rum fremdrog en blå femkroneseddel til mig, som posten havde haft med.

Tilfældet, flytninger m.v., ville, at jeg kom til at gå  i fire forskellige skoler, en landsbyskole, en privat realskole, en kommunal by skole og de sidste tre år en særlig skole med handels og kontorlinje.

Ofte blev jeg udelukket og frasorteret, da jeg blev betragtet som ikke boglig. Men jeg vidste godt, at jeg ikke var så dum, så det gjorde noget. Bare anderledes. Det vidste min familie også.

Jeg blev ved at skrive kuriøse historier fra det virkelige liv til avisernes bagsider, de blev sakset og bragt i flere aviser, også i udlandet. Som 15årig fik jeg timelønnet job på Herning Dagblad.

Siden har jeg skrevet og aldrig glemt at inkassere ros, anerkendelse og priser på alle såkaldt anderledes børns vegne.

Man har noget, som alle andre også har, man har bare mere af det, og det er det, man skriver på. Hvis alle andre ikke også havde noget af det, havde man jo ingen læsere.

Det kan siges så enkelt, som Henrik Ibsen i sit svar til en kvinde, der havde skrevet og spurgte ham, hvordan man bliver forfatter: ”Det drejer sig ikke om at ville dit og dat, men om at ville det, man absolut må, fordi man er sig selv og ikke kan andet. Hele resten fører kun ind i løgnen.”

Skriver man da bare for sig selv, ja og nej. Man skriver for og om det menneskelige fællesskab, som man vil og må være en del af.

Ingen kan sige det bedre end Søren Kierkegaard (i forord til Philosophiske smuler): ”Det er ikke enhver beskåret, at hans tankebeskæftigelse lykkeligt træffer sammen med det almenes interesser, så lykkeligt, at det næsten bliver vanskeligt at afgøre, hvorvidt han beskæftiger sig dermed for sin egen eller det almenes skyld.”

Anne Marie Løn, marts 2013

Udvalgte litteraturpriser:

1998: Blicherprisen

1998: Weekendavisens Litteraturpris

1999: Bogklubben "12 bøgers" litteraturpris

2001: De Gyldne Laurbær. Kærlighedens rum

Udvalgt bibliografi:

1996: Prinsesserne (roman)

2000: Kærlighedens rum (roman)

2002: Hvis barn (roman)

2005: Serafia (roman)

2008: Sekstetten (roman)

Links om forfatteren:

Dansk Kvindebiografisk Leksikon om forfatteren. [klik her]

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Her vil ties (2002).

Anmeldelse af romanen Hvis barn.

Af Susanne Bjertrup, Politiken.

»»»

Palle på 49 - alene i verden (2005).

Anmeldelse ar romanen Serafia.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

»»»

Københavnerkrønike er begavet underholdning (2008).

Anmeldelse af romanen Sekstetten.

Af Lise Garsdal, Politiken.

Interview med forfatteren om romanen Hvis barn.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2002). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Serafia.

Interview uploadet af Litteratursiden (2005). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.08.2018.