Dea Trier Mørch var anerkendt som grafiker, billedkunstner og forfatter, samt ikke mindst kendt for sit store sociale og politiske engagement. Hun var blot 16 år, da hun efter sin realeksamen i 1958 fra
Sortedam Gymnasium blev optaget på Kunstakademiets malerskole og endnu ikke fyldt 20, da hun i 1961 fik sin debut som billedkunstner på Kunstnernes Efterårsudstilling. Herefter fortsatte hun op gennem 1960'erne med at videreuddanne sig flere
steder i Østeuropa med akademiophold i Warszawa, Kraków, Beograd og Prag. Dea Trier Mørch debuterede i bogform med rejseskildringen Sorgmunter socialisme i 1968, men fik sit helt store folkelige
gennembrud i 1976 med sin meget kritikerroste roman Vinterbørn, som blandt andet indbragte hende boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, og som senere blev filmatiseret af Astrid Henning-Jensen. Siden har hun blandt
andet publiceret op til flere romaner, heriblandt Kastaniealleen (1978), Den indre by (1980), Aftenstjernen (1982), Morgengaven (1984) og Skibet i flasken (1988),
samt brevromanen Hvide løgne (1995) og rejseskildringen Da jeg opdagede Amerika (1986). Parallelt med sit produktive forfatter- og kunstnervirke var Dea Trier Mørch formand for Dansk
Forfatterforening (1990-1991). Hun fungerede som medlem af den internationale kunstnergruppe Arte por la vida (1990-1993), og herefter som medlem af kunstnergruppen Ex Dania Sigrids Dagbog i 1994. I 1985 blev hun desuden tildelt
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, to år senere Peter Sabroes Børnepris og modtog i 1988 Tagea Brandts rejselegat.