Pia Tafdrup

Om forfatteren

Foto: Isak Hoffmeyer

(1952)

Forfatterdebut: 1981 (Når der går hul på en engel)

Med sit syngende og ikke mindst sanselige sprog har Pia Tafdrup manifesteret sig som en af nutidens mest originale danske lyriske forfattere. Hun kom til verden i 1952 i København, men er siden vokset op i landlige omgivelser i Nordsjælland, først på Endrupgård ved Esrum Sø og senere på Rosendal mellem Skibstrup og Saunte. Pia Tafdrup gik på Hellebæk Skole og blev i 1971 student fra Helsingør Gymnasium. Efter studentereksamen begyndte hun at studere ved Københavns Universitet, hvorfra hun blev cand. mag. i nordisk og i idræt 1977. Hendes debut som forfatter kom i 1981 med digtsamlingen Når der går hul på en engel og hun har siden udgivet adskillige digtsamlinger, heriblandt Hvid feber (1986), Krystalskoven (1992) og Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs heste (2006), Trækfuglens kompas (2010), Salamandersol (2012), der sammen udgør Salamanderkvartetten. Smagen af stål (2014), Lugten af sne (2016) og senest Synet af lys (2018) udgør de første tre bøger i en serie af digte om de fem sanser. Udover sit lyriske forfatterskab har hun udgivet poetikken Over vandet går jeg (1991), romanerne Hengivelsen (2004) og Stjerne uden land (2008), samt to skuespil Døden i bjergene (1988) og Jorden er blå (1991). Desuden har hun oversat fra svensk. Blandt sine foretrukne kilder til inspiration er den tyske digter Rainer Maria Rilke, den rumænske digter Paul Celan, den svenske digter Gunnar Ekelöf og ikke mindst de danske digtere Inger Christensen og Per Højholt. Pia Tafdrup har været medlem af Det Danske Akademi og har gennem tiden modtaget op til flere priser i hendes karriere som forfatter, heriblandt Nordisk Råds Litteraturpris 1999, Søren Gyldendal Prisen i 2005 og Svenska Akademiens Nordiska Pris i 2006. Privat bor Pia Tafdrup i København sammen med professor Bo Hakon Jørgensen, med hvem hun har sønnerne Philip og Daniel.

Derfor skriver jeg:

   ... Om poesien gør nytte? Sådan bliver man som digter spurgt igen og igen. Ja, det gør den – hvad enten den udtrykker et mangfoldigt register af melankoli, passion eller viden. Den kan - når den er bedst - få os til at tænke og sanse anderledes, undertiden få os til at foretage bevidsthedsmæssige kvantespring. Det er da en begyndelse, hvis man er et menneske, der gerne VIL noget med sit liv.

  Meget kan være identitetsgivende: Slægten, sproget, geografien etc., men sandelig også den civilisation og kultur, vi er vokset op med – herunder udtryk og passager eller hele digte, der nagler os fast til os selv. Digtene udgør en del af den substans, vi er bygget op af i åndelig forstand.

   Poesi er den mest koncentrerede form for sprog, den mest sublime, mennesket har udviklet. Enkel og rummelig, undertiden næsten plastisk i sit billedsprog, som når Rilke skildrer panteren, der går rundt i sit trange bur ”som en dans af kraft omkring et punkt”.

   Der er mange muligheder i lyrikken: Man kan overholde respektindgydende faste former, opstille egne systemer eller skrive såkaldt frie vers, men fælles er en rytme, et åndedræt, der får os til at lytte anderledes opmærksomt. Et digt går mere end nogen anden litterær kunstart ind under huden, når det er mest vellykket. Der findes en energi i poesien, noget der akkumuleres – og derfor også afspejler ultimativ indlevelse. Et digt behøver ikke direkte at tematisere store samfundsspørgsmål, for i kondenceringen og udfoldelsen ligger et skjult engagement i verden. Sandheden kan digtet ikke påtage sig at udsige, den ligger i det æstetiske greb, den åndelige arkitektur. I tonen, stilen, sjælens signatur. Hvor mystikeren fornemmer, at ordene ikke slår til og derfor bliver tavs, fortsætter digteren sit ”passageværk” ved at artikulere det uartikulerede ...

   Ja, poesien kan meget: Være noget i sig selv, den udgør en særverden, en imagination, en visdom, der er skrevet frem – og den kan fungere som brændstof på vores vej videre frem – eller i meditative øjeblikke...

Pia Tafdrup

(Fra uddrag af tale i anledning af Klaus Rifbjergs debutantpris 2010, Det Danske Akademi)

Udvalgte litteraturpriser:

1999: Nordisk Råds Litteraturpris

2005: Søren Gyldendal Prisen

2006: Det Svenske Akademis Nordiske Pris

Udvalgt bibliografi:

2002: Hvalerne i Paris (digte)

2004: Hengivelsen (roman)

2010: Trækfuglens kompas (digte)

2012: Salamandersol (digte)

2018: Synet af lys (digte)

Links om forfatteren:

Dansk Kvindebiografisk Leksikon om forfatteren. [klik her]

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Drømmen har rejst sig en Vaar i Paris (2002).

Anmeldelse af digtsamlingen Hvalerne i Paris.

Af Niels Lyngsø, Politiken.

»»»

Guldhår og den maskuline mystik (2004).

Anmeldelse af romanen Hengivelsen.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

»»»

Det dobbelte tab (2006).

Anmeldelse af digtsamlingen Tarkovskijs heste.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Den fiktive virkelighed (2008).

Anmeldelse af romanen Stjerne uden land.

Af 
Tina Charlotte Møller, Sentura Magasin.

»»»

Tafdrup er bedst til de stramme billeder (2010).

Anmeldelse af digtsamlingen Trækfuglens kompas.

Af Thomas Bredsdorff, Politiken.

»»»

Tafdrups poesi omfavner dødsbevidstheden (2012).

Anmeldelse af digtsamlingen Salamandersol.

Af Lilian Munk Rösing, Politiken.

»»»

Digte pendler mellem længsel og savn (2014).

Anmeldelse af digtsamlingen Smagen af stål.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Digte må gerne lugte af hud (2016).

Anmeldelse af digtsamlingen Lugten af sne.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

80er-englen og akademimedlemmet er tilbage med sin måske allerbedste digtsamling indtil nu (2018).

Anmeldelse af digtsamlingen Synet af lys.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

Interview med forfatteren om Dronningeporten.

Interview fra Information (1998). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om digtsamlingen Tarkovskijs heste.

Interview fra Information (2006). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Stjerne uden land.

Interview uploadet af Litteratursiden (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Trækfuglens kompas.

Interview fra Information (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Salamandersol.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2012). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.08.2018.