Lene Kaaberbøl

Om forfatteren

Foto: Lisbeth Holten

(1960)

Forfatterdebut: 1975 (Tina og hestene)

Lene Kaaberbøl besidder en fantastisk unik evne til at skrive i et subtilt og ikke mindst nuanceret sprog. Hun kom til verden på Rigshospitalet i København i 1960, men er siden vokset op i Malling lidt syd for Aarhus. Som attenårig stiftede hun bekendtskab med fantasygenren i form af Ursula K. LeGuins trilogi om Jordhavet, og lige siden har hendes hjerte banket for eventyr og drageblod. Efter studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1978 begyndte hun at studere ved Aarhus Universitet og blev i 1985 uddannet cand.mag. i engelsk og dramaturgi. Inden Lene Kaaberbøl i 2002 tog den endelige beslutning om at arbejde som fuldtidsforfatter, arbejdede hun blandt andet som gymnasielærer, mens hun skrev i sine ferier og på fridage. Hun debuterede som forfatter i en alder af kun femten år med Tina og hestene i 1975. Sit helt store gennembrud som forfatter såvel nationalt som internationalt fik hun i 2000 med fantasyserien Skammerens datter, der er udkommet i over 25 lande og solgt i mere end en halv million eksemplarer. Med krimiromanen Drengen i kufferten (2008) indledte hun et samarbejde med forfatterkollegaen Agnete Friis og makkerparret har siden udgivet Et stille umærkeligt drab (2010), Nattergalens død (2011) og Den betænksomme morder (2013). Som voksen har Lene Kaaberbøl boet i København og en kort periode i Charlottenlund, inden hun flyttede tilbage til Østjylland for at bo på en nedlagt vandmølle i Beder syd for Aarhus. I dag bor hun på klippeøen Sark i den Engelske Kanal. Ved siden af sit forfattervirke er Lene Kaaberbøl desuden medejer af forlaget Phabel.

Derfor skriver jeg:

»På en måde har jeg altid vidst, at jeg skulle fortælle historier. Jeg fik også udgivet min første bog, allerede før jeg nåede at drømme om at blive forfatter. Men hjemmefra er jeg opdraget til, at man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Derfor vidste jeg også, at jeg skulle have en uddannelse og et borgerligt erhverv ved siden af.«

Lene Kaaberbøl (Citat fra interview i Politiken, 2010)

Udvalgte litteraturpriser:

2009: Harald Mogensen Prisen

Udvalgt bibliografi:

1988: Morgenlandet (roman)

2008: Drengen i kufferten (roman)

2010: Kadaverdoktoren (roman)

2010: Et stille umærkeligt drab (roman)

2012: Pige mellem fisk (novelle)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Girlpower (2006).

Anmeldelse af romanen Skyggeporten.

Af Kari Sønsthagen, Berlingske.

»»»

Nyt makkerpar leverer fornem pageturner-underholdning (2008).

Anmeldelse af romanen Drengen i kufferten.

Af Anette Dina Sørensen, Politiken.

»»»

Kaaberbøls solokrimi er gennemført (2010).

Anmeldelse af romanen Kadaverdoktoren.

Af Mette Højbjerg, Politiken.

»»»

Pertentlig spænding (2010).

Anmeldelse af romanen Et stille umærkeligt drab.

Af Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet.

Interview med forfatteren om ungdomsromanen Skyggeporten.

Interview fra Berlingske (2006). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Kadaverdoktoren.

Interview fra Litteratursiden (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af filmatiseringen af Skammerens datter.

Interview fra Berlingske (2015). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 01.05.2018.