Simon Fruelund

Om forfatteren

Foto: Camilla Hultén Fruelund

(1966)

Forfatterdebut: 1997 (Mælk)

Simon Fruelund er fortrinsvis kendt for sine minimalistiske tekster. Han kom til verden i 1966 i havnebyen Helsingør, men voksede siden op på et nedlagt husmandssted på Midtsjælland. I 1985 blev han student fra Stenhus Gymnasium. Herefter tog han i 1994 uddannelse som cand. mag. i dansk og engelsk/amerikansk litteratur ved Københavns Universitet og blev sidenhen optaget på Forfatterskolen, hvorfra han dimitterede i 1995. Simon Fruelund debuterede som forfatter med novellesamlingen Mælk i 1997, som i 2002 blev fulgt op af Planer for sommeren. Siden har udgivet romanerne Borgerligt tusmørke (2006), Verden og Varvara (2009), Panamericana (2012) og senest Pendlerne (2014). Blandt sine helt store kilder til inspiration er den amerikanske forfatter Raymond Carver, den spanske forfatter Miguel de Cervantes, den irske forfatter James Joyce, den russiske forfatter Anton Tjekhov, den danske forfatter Peter Seeberg samt den danske kritiker og litterat Herman Bang. Simon Fruelund har gennem sin karriere som forfatter modtaget Otto Rungs Forfatterlegat, samt op til flere arbejdslegater fra blandt andet Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Parallelt med forfatterskabet arbejdede han fra 1997-2006 som forlagsredaktør på Gyldendal med speciale i oversat skønlitteratur og har siden august 2012 fungeret som fast underviser på forfatterlinjen på Vallekilde Højskole. Privat er Simon Fruelund gift med fotografen og antropologen Camilla Hultén Fruelund og bor i dag i Ferslev vest for Skibby.

Derfor skriver jeg:

Jeg tror man kan sige at jeg skriver fordi det er en udfordring, og udfordringer er stimulerende. Jeg er muligvis blevet afhængig af den stimulans. Jeg skriver altså ikke fordi jeg har talent, snarere tværtimod. Det er så sjældent at der kommer noget rigtig godt ud af det. Det er muligvis en form for selvpineri.

Jeg er nok også blevet afhængig af den koncentration der opstår undervejs. Men jeg har efterhånden skrevet i mange år, så jeg tænker sjældent over det. Det er blevet en måde at leve på, den mest meningsfulde jeg har kunnet finde, en måde at holde mig selv ud på.

Simon Fruelund, oktober 2013

Udvalgt bibliografi:

2002: Planer for sommeren (noveller)

2006: Borgerligt tusmørke (roman)

2009: Verden og Varvara (roman)

2012: Panamericana (roman)

2014: Pendlerne (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Den pokkers virkelighed (2002).

Anmeldelse af Planer for sommeren.

Af Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad.

»»»

Danmarksbilleder (2002).

Anmeldelse af novellesamlingen Der sidder en mand i bussen.

Af Thomas Bredsdorff, Politiken.

»»»

Simon Fruelund aktuel med ny stor roman (2006).

Anmeldelse af romanen Borgerligt tusmørke.

Af Thomas Bredsdorff, Politiken.

»»»

Forfatter forfører med 168 små stjerneskud (2012).

Anmeldelse af romanen Panamericana.

Af Bjørn Bredal, Politiken.

»»»

Almindelige mennesker i et tog bliver til stor litteratur (2014).

Anmeldelse af romanen Pendlerne.

Af Søren Kassebeer, Berlingske.

Interview med forfatteren om romanen Borgerligt tusmørke.

Interview fra tidsskriftet Sentura (2006). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Pendlerne.

Interview fra Tidsskriftet Epsilon (2014). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.10.2018.