Janus Kodal

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1968)

Forfatterdebut: 1991 (Antologi)

Janus Kodal er en af sin generations mest markante digterstemmer og er desuden kendt som poeten, der sidst i 1990'erne introducerede genren Poetry Slam i Danmark. Han er født og opvokset i havnebyen Aabenraa. Janus Kodal debuterede tilbage i 1989 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Han blev uddannet fra Forfatterskolen i København i 1991 og debuterede allerede samme år i bogform med digtsamlingen Antologi, men fik for alvor sit store gennembrud med sin anden og meget anmelderroste digtsamling Ingentings mestre fra 1994. Siden har han udgivet op til flere kritikerroste digtsamlinger, heriblandt Seks suiter (2004), Sabotage (2010), Sort/Hvid+ (2012), Eksil (2016) og senest Undskyld (2017). Janus Kodal har blandt andet fundet inspiration hos den franske digter og kunstkritiker Charles Baudelaire, den amerikanske digter og demokrat Walt Whitman, den amerikanske digter Jerome Rothenber og den italienske digter og filmskaber Pier Paolo Pasolini. Ved siden af forfatterskabet har Janus Kodal deltaget i den æstetiske debat og grundlagde i 1992 tidsskriftet Banana Split og fungerede i 1994 som tidsskriftredaktør på Den Blå Port. Han er desuden en aktiv litteraturformidler, blandt andet som arrangør af internationale litteraturfestivaler. Janus Kodal modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1994 under arbejdet med digtsamlingen Ingentings mestre og har gennem tiden modtaget op til op til flere arbejdslegater fra blandt andet Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Derudover har han arbejdet sammen med den eksperimenterende djurslandske rocktrio Turbulens og er desuden en den del af trioen MunckBjørnKodal, der fuldendes af skuespilleren og sangeren Charlotte Munck og guitaristen og komponisten Claus Bjørn og som i september 2007 udkom med albummet Instruktioner til Gud.

Udvalgte litteraturpriser:

1996: Albert Dams Mindelegat

Udvalgt bibliografi:

2004: Seks suiter (digte)

2010: Sabotage (digte)

2008: Hovedbanen og andre impulskøb (digte)

2012: Sort/Hvid+ (digte)

2016: Eksil (digte)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Gud i rundkørslen (2004).

Anmeldelse af digtsamlingen Seks suiter.

Af 
Stefan Kjerkegaard, Sentura Magasin.

»»»

Smuk som en seven-eleven i regnvejr (2008).

Anmeldelse af Hovedbanen og andre impulskøb.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Fotografiets magi (2012).

Anmeldelse af digtsamlingen Sort/Hvid+.

Af Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Ny digtsamling har stavefejl med mening (2016).

Anmeldelse af digtsamlingen Eksil.

Af Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.

Interview med forfatteren om digtsamlingen Sabotage.

Interview fra Information (2010). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.10.2018.