Christian Dorph

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1966)

Forfatterdebut: 1992 (Et stykke tid)

Med sit intense og ikke mindst sanselige sprog har Christian Dorph manifesteret sig som en af landets helt store forfattere inden for krimigenren. Han kom til verden i Odense, men voksede siden op i København og senere Gentofte. I 1985 blev han Hf-student som privatist og i 1988 blev han optaget på Forfatterskolen, hvorfra han dimitterede i 1990. I 1993 blev Christian Dorph uddannet cand.phil. i dansk fra Nordisk Institut ved Aarhus Universitet, og har siden 1995 undervist på skrivelinjen og i skriveværkstedet på Testrup Højskole. Med digtsamlingen Et stykke tid (1992) fik Christian Dorph sin debut som lyriker, efterfulgt af digtsamlingerne Kontinuum (1995) og Popcorn (2000). Siden debuterede han som krimiforfatter med romanen Øjet og øret (1999), efterfulgt af romanen Hylster (2003). Med krimiromanen Om et øjeblik i himlen (2005) indledte han et samarbejde med forfatterkollegaen Simon Pasternak, med hvem han siden udgivet romanerne Afgrundens rand (2007), Jeg er ikke her (2010) og senest Tal til mig (2015). Blandt sine store kilder til inspiration er de amerikanske krimiforfattere Raymond Chandler og Dashiell Hammett, den amerikanske forfatter og journalist Ernest Hemingway, den amerikanske forfatter William S. Burroughs, den italiensk-amerikanske forfatter John Fante og den amerikanske forfatter og kunstner Jack Kerouac. Ved siden af sit forfattervirke har fungeret som redaktør af tidsskriftet Banana Split og var i en overgang tilknyttet forlaget Arena som formand. Han har desuden modtaget op til flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1996. Privat bor Christian Dorph sammen med sin hustru Anne og deres fire deres børn på Testrup Højskole ved Aarhus.

Udvalgt bibliografi:

1992: Et stykke tid (digte)

1995: Kontinuum (digte)

2000: Popcorn (digte)

2005: Om et øjeblik i himlen (roman)

2010: Jeg er ikke her (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Fuld gas og låg på (2000).

Anmeldelse af digtsamlingen Popcorn.

Af Liselotte Wiemer, Berlingske.

»»»

Mellem himmel og helvede (2005).

Anmeldelse af romanen Om et øjeblik i himlen.

Af Bo Tao Michaëlis, Politiken.

»»»

Krimi-makkerpar byder op til forrygende firserfest (2010).

Anmeldelse af romanen Jeg er ikke her.

Af Mette Højbjerg, Politiken.

»»»

Fra Grådighedslandet (2013).

Anmeldelse af En drøm om kærlighed.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Dette er en sprogligt sofistikeret kriminalhistorie (2015).

Anmeldelse af romanen Tal til mig.

Af Jesper Beinov, Berlingske.

Interview med forfatteren i anledning af romanen Jeg er ikke her.

Interview fra Politiken (2010). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.05.2018.