Peter Laugesen

Om forfatteren

Foto: Morten Bentzon

(1942)

Forfatterdebut: 1967 (Landskab)

Peter Laugesen er kendt for sin eksperimenterende og improviserende poesi og er samtidig en af landets mest produktive forfattere med mere end 50 digtsamlinger bag sig. Han kom til verden i 1942 i København, men er vokset op i stationsbyen Odder uden for Aarhus. Efter sin studentereksamen fra Aarhus Katedralskole flakkede han omkring i Europa og var blandt andet kortvarigt medlem i den skandinaviske sektion af kunstnergruppen Situationistisk Internationale. Peter Laugesen er uddannet typograf, men har skrevet lige siden han var ganske ung. Han fik sin debut som forfatter tilbage i 1967 med digtsamlingen Landskab. Siden debutudgivelsen har han et betragteligt antal udgivelser bag sig af fortrinsvis egentlige digtsamlinger og har senest udgivet digtsamlingerne Yak og Yeti - Blues for Chenga (2012), Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej (2014), Brev til en maler (2016), Tohuvabohu (2017) og Traveling (2017). Peter Laugesen har modtaget stor anerkendelse gennem sin lange forfatterkarriere. I 1985 modtog han Beatrice Prisen og i 1992 blev han tildelt Det Danske Akademis Store Pris og har siden 1997 fungeret som medlem af Det Danske Akademi. Ud over sit med tiden meget omfattende forfatterskab har han desuden skrevet dramatiske stykker, kunstkritik og har medvirket til flere musikudgivelser i samarbejde med forskellige bands og musikere. Privat er han gift med Inga From Rasmussen og bosat i Brabrand vest for Aarhus, og er far til forfatteren Gerd Laugesen.

Derfor skriver jeg:

»Det begyndte vel for alvor i gymnasiet, da jeg var 16-17 år. Jeg begyndte ret hurtigt at skrive noget, der var anderledes, og de første seks-syv år var det umuligt at få noget trykt. På det tidspunkt skulle det ligne den danske modernisme, Rifbjerg, Sonne, men jeg var mere amerikansk inspireret, beatnik-litteraturen, Ginsberg, Kerouac, jazzmusik, Elvis Presley, som vi var vokset op med.«

Peter Laugesen (Citat: Inspirationen er en mumlende idiot, 1996)

Udvalgte litteraturpriser:

1985: Beatrice-prisen

1990: Emil Aarestrup Medaljen

1992: Det Danske Akademis Store Pris

2018: Blixenprisen

Udvalgt bibliografi:

2004: Divanord (digte)

2010: De sagde hans hund havde lopper (digte)

2012: Yak og Yeti - Blues for Chenga (digte)

2016: Brev til en maler (digte)

2017: Traveling (digte)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

En spændt syngende streng (2000).

Anmeldelse af digtsamlingen Trashpilot.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Vrøvl med verden (2004).

Anmeldelse af digtsamlingen Divanord.

Af 
Stefan Kjerkegaard, Sentura Magasin.

»»»

Døden hænger uden mål og eftermæle (2006).

Anmeldelse af digtsamlingen 64.

Af 
Stefan Kjerkegaard, Sentura Magasin.

»»»

Vi er her endnu (2010).

Anmeldelse af digtsamlingen De sagde hans hund havde lopper.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Stille dage i Brabrand (2012).

Anmeldelse af digtsamlingen Yak og Yeti.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Sprogets store kulde (2014).

Anmeldelse af digtsamlingen Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Lavmælt blues om ingenting og alting (2016).

Anmeldelse af digtsamlingen Brev til en maler.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Den regelbunde kunst er en vederstyggelighed (2017).

Anmeldelse af digtsamlingen Traveling.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

Interview med forfatteren om poesi.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2004). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om kunsten og poesien.

Interview uploadet af webtidsskriftet cph-art (2014). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2018.