Jens Blendstrup

Om forfatteren

Foto: Mie Laurenberg

(1968)

Forfatterdebut: 1994 (Mennesker i en mistbænk)

Jens Blendstrup er kendt for sine humoristiske og ikke mindst underfundige bidrag til den danske litteraturhistorie. Han kom til verden i 1968 i Aarhus og er vokset op i Risskov nord for Aarhus som den yngste i en drengeflok på fire. I 1987 blev han student fra Aarhus Katedralskole og afsluttede i 1996 uddannelse som cand.mag. i litteraturhistorie og historie fra Odense Universitet. Jens Blendstrup fik sin debut som forfatter med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk i 1994, men udkom allerede tilbage i 1988 med digte som blev trykt i tidsskriftet Hvedekorn. Efter en lang skrivepause udsendte han i 1999 romanen Dame til fornuftige priser, der siden blev fulgt op af novellesamlingen Laterna vagina (2000). I 2004 fik han sit store gennembrud med erindringsromanen Gud taler ud. Sidenhen har han blandt andet udgivet novellesamlingen Pludselig flæben (2007), samt romanerne Bombaygryde (2010), Luskefisefortællinger (2014) og Slagterkoner og bagerenker (2016). I 2017 udkom han med Havelågebogen - en bog fuld af fotos, digte og fortællinger om KeramikBitten. Udover forfatterskabet er Jens Blendstrup dramatiker og performer af egne tekster som forsanger i bandet Frodegruppen 40, samt medlem og medstifter af forfatterkollektivet og tidsskriftet Øverste Kirurgiske. Derudover har han sammen med forfatteren og kritikeren Lars Bukdahl performet med ’Litterær hypnose’ - en blanding af turbooplæsning, dilettantkomedie og dans. I perioden fra 2005-2011 var han tilknyttet Aarhus Teater som husdramatiker. Privat er Jens Blendstrup gift med forfatteren Malene Kirkegaard og bor i dag i et byhus i Korsør sammen med deres to piger, Liva og Wilma.

Derfor skriver jeg:

Det er det store spørgsmål. Jeg har egentlig aldrig holdt pause. Det er ligesom om det bare startede og selv når jeg ikke skriver kører ordene stadig rundt, som var det en gammel kondicykel i en kælder der tikker lidt videre efter en spurt. Da jeg var ung skrev jeg bare, med alderen skriver jeg fordi jeg har noget på hjertet. Og det er meget mærkeligt at det er ligesom historierne bliver til nu mens de da jeg var ung mere var indskydelser og indfald. Men i starten var det nærmest kompulsivt. Jeg forsvandt for verden i timevis og bagefter stod der side op og side ned.

Det er vist nærmest det der hedder en nødvendighed. Jeg kan ikke fungere som menneske hvis ikke jeg hele tiden sætter ord på det jeg ser. Det er nok nærmest en ekstra mund der tygger virkeligheden og fordøjer den satans verden, så den bliver til at have med at gøre. Hver gang jeg holder pause bliver jeg rastløs. Om så det bare er en beskrivelse af en bille på en vej, er det nok til at den dag bliver meningsfuld og sammenhængende. Jeg ved ikke hvornår det startede. Jeg skrev et digt da jeg var 5 om musvitter. Lille fugl sidder i hæk og pipper. Selve fuglelydene fyldte mest. De gør de for så vidt stadigvæk. Jeg kan bruge timer på at sidde i bussen til Risskov og lytte og skrive den måde de tøver og fanger samtalen og glemmer den og fanger den igen på. Det er kosteligt og umuligt at genskabe eller finde på.

Jeg har altid skrevet. Lige siden jeg fik sprog har jeg været en iagttager. Når vi legede tænkte jeg det her skal du huske. I folkeskolen var det fristilene jeg var god til. Hver gang der var en chance for bare at finde på var papiret proppet med ord, hvor imod bundne opgaver og billedanalyse altid endte forkrampet, eller slet og ret kedeligt. Jeg prøvede ellers i mange år at gå universitetsvejen. Men da jeg var blevet historiker trak min lærer mig til side og sagde. Blendstrup du har et noget subjektivt forhold til virkeligheden. Det nok rigtigt. Og med årene er det nok den evne jeg har finpudset.

Jeg er barn af akademikere. Født i et godt hjem, hvor der var højt til loftet og ikke særligt langt til flasken. Men der var tid og plads fordi begge mine forældre tidligt lod sig pensionere. Jeg er i virkeligheden nok vokset op som pensionist og har så brugt store dele af mit voksne liv på bare at komme op i nogenlunde fart. Det holder hårdt. Min personlige baggrund er i høj grad min far. Fordi han altid var forhenværende blev hans eget liv til stof for mærkelige nærmest mytologiske fortællinger, selvom jeg kendte dem kom der altid nye side historier til når vi sad i sofaen, han med sin øl jeg med min blok. Han var besat af litteratur og ønskede brændende selv at blive forfatter. Men måske havde han for mange helte, Dostojevskij, Ditlevsen, Wied, Pontoppidan, Schade. Det er dem jeg er opdraget med. Jeg var selv meget begejstret for absurdisterne og Gogol i Rusland da jeg var ung. Og en mand som Marcel Aymé vækkede min smag for sprækkerne i virkeligheden. Da jeg stødte på Hans Scherfig så jeg det satiriske bid og da jeg læste Jess Ørnsbo begyndte det rigtigt at svide. Min mor var billedkunstner, men brugte sit liv på min far. Men hun var dygtig og jeg kunne bruge halve og hele dage på at betragte hendes billedvævninger af krokodiller og helgener og mænd med erigerede lemmer. Hun var meget inspireret af kobramalerne. Og hvis jeg ikke var blevet forfatter ville jeg måske være blevet maler. Jeg tror jeg tænker meget i billeder. Men dybest set er jeg nok blevet forfatter fordi det var der jeg kunne vise jeg kunne noget mine storebrødre ikke kunne. I dag er mine forældre døde, men jeg skriver på sin vis stadig til dem. Det er egentlig noget underligt noget. Men ligesom poesien nogen gange kan være dybere end det ser ud, kan erindringen også være mere levende end nuet. Den er i hvert fald bedre beskrevet.

Jens Blendstrup, oktober 2013

Udvalgte litteraturpriser:

2008: Odd Fellow Ordenens litteraturpris

Udvalgt bibliografi:

2004: Gud taler ud (roman)

2007: Pludselig flæben (noveller)

2010: Bombaygryde (roman)

2014: Luskefisefortællinger (roman)

2016: Slagterkoner og bagerenker (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Guds søn taler ud (2004).

Anmeldelse af romanen Gud taler ud.

Af Carsten Andersen, Politiken.

»»»

Er du vimmer, Vimmer? (2008).

Anmeldelse af Toværelses med lykkelig udgang.

Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Blendstrups roman kommer fremragende i hus (2010).

Anmeldelse af romanen Bombaygryde.

Af Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken.

»»»

Idyl med mislyd (2014).

Anmeldelse af romanen Luskefisefortællinger.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Én mand, én krise (2016).

Anmeldelse af romanen Slagterkoner og bagerenker.

Af Søren Kassebeer, Berlingske.

Interview med forfatteren om romanen Gud taler ud.

Interview fra Politiken (2004). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om novellesamlingen Pludselig flæben.

Interview uploadet af Litteratursiden (2007). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om Luskefisefortællinger.

Interview fra Information (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om tvivl.

Interview fra Kulturmagasinet Fine Spind (2017). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.10.2018.