Kristian Bang Foss

Om forfatteren

Foto: Gonzalo Baró

(1977)

Forfatterdebut: 2004 (Fiskens vindue)

Kristian Bang Foss har med sine nuancerede og absurdhumoristiske personskildringer manifesteret sig som en af sin generations helt store forfattertalenter. Han er født og opvokset i København, hvorfra han i 1996 blev student fra Øster Borgerdyd Gymnasium. Efter gymnasiet begyndte han at studere fysik og matematik ved Københavns Universitet, men droppede dog studierne for at spille musik og begynde at skrive. Kristian Bang Foss blev i 2001 optaget på Forfatterskolen, hvorfra han dimitterede i 2003. Han debuterede som forfatter med romanen Fiskens vindue i 2004, men fik for alvor sit store gennembrud med den meget kritikerroste roman Stormen i 99 (2008). Herefter fulgte romanen Døden kører Audi (2012), der indbragte ham Jytte Borberg Prisen og som blev nomineret til Montanas Litteraturpris. Efter lang tids skrivepause udkom han med romanen Frank Vender Hjem i september 2019. Blandt sine helt store litterære forbilleder er den britiske forfatter Joseph Conrad og den amerikanske forfatter David Vann, og er tillige ikke mindst inspireret af mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme. Han har gennem sin karriere som forfatter modtaget op til flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond og blev i 2008 tildelt Gyldendals boglegat. Udover sit forfattervirke har han desuden undervist i litteratur på Ask Højskole og Testrup Højskole, samt oversat to romaner af den amerikanske forfatter David Vann. Privat bor Kristian Bang Foss på Frederiksberg og er gift med April Marie Lauring.

Derfor skriver jeg:

»Jeg læste engang et interview med Quentin Tarantino, hvor han sagde, at de fleste hollywoodfilm var som en køretur, man har taget hundrede gange før; hvor man vidste, hvornår man skulle læne sig til siden, for nu drejede bilen. 

Jeg kan godt lide at gøre den køretur uforudsigelig på det formelle plan – at forvirre læseren i tempo, stemninger og skrivemåde. Så tror jeg på, at der sker noget oppe i hovedet på folk.«

Kristian Bang Foss (Citat fra interview i Politiken, 2008)

Udvalgte litteraturpriser:

2013: Ewald/Aarestrup/Oehlenschläger/Bang Prisen

2013: Jytte Borberg Prisen

2017: Beatrice-prisen

Udvalgt bibliografi:

2004: Fiskens vindue (roman)

2008: Stormen i 99 (roman)

2012: Døden kører Audi (roman)

2019: Frank vender hjem (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Set gennem vand (2005).

Anmeldelse af romanen Fiskens vindue.

Af Mai Misfeldt, Berlingske.

»»»

Storm over Amager (2008).

Anmeldelse af romanen Stormen i 99.

Af Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Med Audi i bundfaldet (2012).

Anmeldelse af romanen Døden kører Audi.

Af Per Krogh Hansen, Berlingske.

»»»

Kristian Bang Foss har skrevet et folkeligt og moderne bud på en Lykke-Per (2019).

Anmeldelse af romanen Frank vender hjem.

Af Nanna Goul, Information.

Interview med forfatteren om romanen Fiskens vindue.

Interview fra Berlingske (2005). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Stormen i 99.

Interview fra Information (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Døden kører Audi.

Interview fra Berlingske (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om sit forhold til’det gode sprog’.

Interview fra Information (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Frank vender hjem.

Interview fra Information (2019). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2019.