Pia Juul

Om forfatteren

Foto: Cato Lein

(1962)

Forfatterdebut: 1985 (Levende og lukket)

Pia Juul er kendt for sin minimalistiske og ikke mindst selvironiserende skrivestil. Hun kom til verden i 1962 i havnebyen Korsør, men er siden vokset op i landsbyen Rørbæk i Himmerland. Hun blev student i 1981 fra Hobro Gymnasium og studerede senere engelsk ved Aarhus Universitet. Pia Juul debuterede i bogform i 1985 med digtsamlingen Levende og lukket, der placerede hende i front blandt de unge forfattere fra midten af 80'erne. Siden har hun udgivet adskillige digtsamlinger, heriblandt En død mands nys (1993), Sagde jeg, siger jeg (1999), Helt i skoven (2005), Radioteateret (2010) og Avuncular (2014), samt novellesamlingerne Mit forfærdelige ansigt (1991), Dengang med hunden (2005) og Af sted, til stede (2010). Derudover har hun udsendt romanerne Skaden (1990) og Mordet på Halland (2009). Ved siden af sit eget forfatterskab har Pia Juul arbejdet som oversætter af engelsk, amerikansk og svensk litteratur. Hun har haft flere tillidsposter i litteraturverdenen, blandt andet som medlem af Statens Kunstfonds litterære udvalg. I perioden 1989-1993 var hun desuden medlem af redaktionen af tidsskriftet Den blå Port og i 2005 blev hun medlem af Det Danske Akademi. Pia Juul modtog i 1988 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og har siden 2000 modtaget fondens livsvarige ydelse. Hun modtog desuden Beatrice Prisen i 2000 og i 2009 blev hun tildelt Danske Banks Litteraturpris for Mordet på Halland. I 2010 modtog hun Montanas Litteraturpris for digtsamlingen Radioteateret. Pia Juul har to døtre og bor på Frederiksberg.

Derfor skriver jeg:

»Da var det nok min mand, som tvang mig til at vælge. Hvorfor skal du på seminariet, spurgte han. Ville du ikke gerne være forfatter? Skulle du så ikke tage og blive det? Det gjorde jeg så. Jeg ved ikke, om jeg alligevel ville være blevet forfatter, hvis jeg var begyndt på seminariet. Men jeg tvivler. For så havde jeg måske skubbet det med at skrive foran mig. Der er mange, det sker for«.

Pia Juul (Citat fra interview i Politiken, 2005)

Udvalgte litteraturpriser:

1994: Emil Aarestrup Medaljen

2000: Beatrice-prisen

2009: Danske Banks Litteraturpris

2010: Montanas Litteraturpris

2012: Kritikerprisen. Af sted, til stede

Udvalgt bibliografi:

1985: Levende og lukket (digte)

1990: Skaden (roman)

2005: Helt i skoven (digte)

2005: Dengang med hunden (noveller)

2010: Radioteatret (digte)

Links om forfatteren:

Dansk Kvindebiografisk Leksikon om forfatteren. [klik her]

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle weblog. [klik her]

Yndefuldt og gådefuldt (2005).

Anmeldelse af Dengang med hunden.

Af Mai Misfeldt, Berlingske Media.

»»»

Ord og mord i skoven (2005).

Anmeldelse af novellesamlingen Helt i skoven.

Af Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Umiskendelig og ufraværende Pia Juul (2010).

Anmeldelse af digtsamlingen Radioteatret.

Af Lilian Munk Rösing, Dagbladet Information.

»»»

Pia Juul leger med paradokserne i ny novellesamling (2012).

Anmeldelse af novellesamlingen Af sted, til stede.

Af Lilian Munk Rösing, Dagbladet Politiken.

»»»

Det er sådan onkler gør (2014).

Anmeldelse af digtsamlingen Avuncular.

Af Erik Skyum-Nielsen, Dagbladet Information.

Interview med forfatteren om Dengang med hunden.

Interview fra Dagbladet Information (2005). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Mordet på Halland.

Interview fra Dagbladet Politiken (2009). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om digtsamlingen Avuncular.

Interview fra Copenhagen Culture (2014). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.02.2018.