Dorthe Nors

Om forfatteren

Foto: Agnete Schlichtkrull

(1970)

Forfatterdebut: 2001 (Soul)

Dorthe Nors er kendt for sin eksistentielle og ikke mindst minimalistiske skrivestil. Hun kom til verden i Herning i 1970, men er opvokset i en kreativ bybondefamilie i det lille landsogn Sinding-Ørre nordvest for byen. Efter sin studentereksamen i 1989 flyttede hun til Aarhus i 1990 som tyveårig for at studere dansk ved Aarhus Universitet. Herefter studerede hun i en kort periode religionsvidenskab, men valgte i 1994 at studere kunsthistorie og blev i 1999 cand. mag i nordisk litteratur og kunsthistorie. I 2001 debuterede hun med romanen Soul, efterfulgt af romanerne Stormesteren (2003), Ann Lie (2005). Siden har hun udgivet novellesamlingen Kantslag (2008) og kortromanen Dage (2010), samt romanerne Minna mangler et øvelokale (2013) og senest Spejl, skulder, blink (2016). En del af hendes noveller er blevet udgivet i USA med stor succes og i september 2013 blev novellen Hejren antaget og udgivet i The New Yorker, som det første stykke kortfiktion af en dansker nogensinde. Udover hendes egne udgivelser har hun desuden bidraget til forskellige antologier. Ved siden af forfatterskabet har hun arbejdet som freelanceskribent, undervist i blandt andet litteratur og skrivning og har endvidere oversat svensk og norsk litteratur til dansk. Efter mange år i København, er Dorthe Nors vendt tilbage til sit barndomsland og bor nu i Vedersø ved Vesterhavet.

Udvalgt bibliografi:

2001: Soul (roman)

2005: Ann Lie (roman)

2008: Kantslag (noveller)

2010: Dage (roman)

2016: Spejl, skulder, blink (roman)

Udvalgte litteraturpriser:

2014: P.O. Enquist-prisen

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Kunst, magt og faderoprør (2003).

Anmeldelse af romanen Stormesteren.

Af Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad.

»»»

Livet under overfladen (2008).

Anmeldelse af novellesamlingen Kantslag.

Af 
Jakob Bækgaard, Sentura Magasin.

»»»

Dorthe Nors skriver listig liste-roman (2010).

Anmeldelse af romanen Dage.

Af Mikkel Bruun Zangenberg, Dagbladet Politiken.

»»»

Dorthe Nors brillerer igen (2016).

Anmeldelse af romanen Spejl, skulder, blink.

Af Søren Kassebeer, Berlingske Media.

Interview med forfatteren om romanen Ann Lie.

Interview fra Dagbladet Politiken (2005). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i forbindelse med udgivelsen af Kantslag.

Interview fra Litteratursiden (2008). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.02.2018.