Christina Englund

Om forfatteren

Foto: Morten Holtum

(1974)

Forfatterdebut: 1992 (Uden egentlig at sove)

Christina Englund er kendt for sit præcise og ikke mindst vellagret sprog. Hun er født og opvokset på Frederiksberg og har boet i og omkring København gennem det meste af sit liv. Allerede som 17-årig debuterede hun i 1992 med sin meget kritikerroste kortprosasamling Uden egentlig at sove. Siden har hun udgivet romanerne Itu (1994), Rosa (1997), Løse ender (2002), På den sikre side (2004) og senest Dør til et værelse (2008). Forfatterskabet kredser om livet i familien og relationer mellem mennesker og problematiserer temaer som nærhed kontra ensomhed, fremmedgjorthed og angst. Formen er ordknap og stemningen ofte melankolsk – dog ikke uden et strejf af humor. Christina Englund har gennem sin karriere som forfatter modtaget op til flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, heriblandt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2012. I 2006 blev hun uddannet cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet. Ved siden af sin karriere som forfatter underviser Christina Englund i litteratur og kommunikation og har desuden bidraget til forskellige antologier og skrevet artikler og noveller til tidsskrifter og aviser. Privat bor Christina Englund på Nørrebro i København sammen med sin mand og to børn.

Derfor skriver jeg:

»Jeg har aldrig skrevet om mig selv eller mit eget liv, men det er klart, at skriften ændrer sig. Jeg begyndte at skrive som barn, nærmest som en leg, og da jeg sendte de første 20 sider ind til Gyldendal havde jeg ikke tænkt over hverken målgruppe eller stil, eller hvad jeg egentlig ville med teksten. Måske forklarer det, hvorfor mine første tekster også stadig er noget af det bedste, jeg har skrevet. Der er en umiddelbarhed og en råhed i skriften, når man ikke har gjort sig for mange tanker om modtageren. Men selvfølgelig rummer den også en uskyld og naivitet. Som årene er gået, er jeg blevet mere og mere bevidst om al den fantastiske litteratur, der allerede eksisterer, og som man skriver sig op imod – og det store ansvar man har som forfatter.«

Christina Englund (Citat fra interview med Immigrant Art, 2016)

Udvalgt bibliografi:

1992: Uden egentlig at sove (kortprosa)

1994: Itu (roman)

2002: Løse ender (roman)

2004: På den sikre side (roman)

2008: Dør til et værelse (roman)

Marthas garn (2002).

Anmeldelse af romanen Løse ender.

Af Bettina Heltberg, Dagbladet Politiken.

»»»

Ualmindeligt almindelig familie (2004).

Anmeldelse af romanen På den sikre side.

Af Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad.

»»»

Udleveret til erindringen (2008).

Anmeldelse af romanen Dør til et værelse.

Af May Schack, Dagbladet Politiken.

Links om forfatteren:

Litteratursidens portræt af forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Interview med forfatteren om romanen Dør til et værelse.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af Artival 2016.

Interview fra Immigrant Art (2016). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 01.05.2018.