Karen Fastrup

Om forfatteren

Foto: Morten Holtum

(1967)

Forfatterdebut: 2000 (Brønden)

Karen Fastrup er kendt for sit elegante og ikke mindst hendes meget sanselige sprog. Hun kom til verden på Askov Højskole i Sydjylland i 1967, hvor hendes far underviste i musik og litteratur, men er siden vokset op på en nedlagt landejendom nord for Kolding. Efter sin studentereksamen i 1986 fra Kolding Gymnasium flyttede hun til København, hvor hun blandt andet studerede litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og var i en kortvarig periode tilknyttet Forfatterskolen som elev. Karen Fastrup debuterede med den meget kritikerroste roman Brønden i 2000, der blev fulgt op af hendes anden roman Kampen om Syrakus i 2002. Siden har hun skrevet romanerne Mine syvogtyve sansers elskede (2003), Begravelsen (2008), Udfordringen (2013) og senest Hungerhjerte (2018). Derudover har hun bidraget med noveller og essays i en lang række sammenhænge. Hun er desuden dybt fascineret af beskrivelser af nordiske landskaber og ikke mindst mennesket i landskabet og den nordiske litteratur har altid haft stor betydning for hende. Her finder hun blandt andet inspiration hos forfattere som Terje Vesaas, Kerstin Ekman, Knut Hamsun og Ingmar Bergman. Karen Fastrup har med tiden modtaget adskillige legater fra blandt andet Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, og modtog i 2007 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Foruden sin forfatterkarriere har hun desuden en freelancevirksomhed som litterær oversætter fra svensk, norsk og engelsk og har oversat bøger af blandt andre Linn Ullmann, Hanne Ørstavik, Harper Lee, Sally Rooney, Karl Ove Knausgård, Anne Enright og Vigdis Hjorth. Karen Fastrup boede i Tanzania fra 2012-2014, men bor nu på Frederiksberg med sin kæreste og børn.

Derfor skriver jeg:

»Jeg føler ikke, at jeg har så meget til fælles med mine jævnaldrende danske kolleger. Det er det øde land og landbomiljøerne, der især fascinerer mig lige nu. Jeg tror aldrig jeg vil komme til at skrive om unge, der driver fra café til café i København. Jeg er selv vokset op på en pløjemark, men vi var egnens tilflyttere, og min far var akademiker, så vi faldt aldrig helt til. Derfor er jeg vokset op med et fremmed blik på den verden, jeg befandt mig i, og det er dette fremmede blik, jeg bruger når jeg skriver. Jeg blev fascineret af bønderne, deres måde at arbejde på, deres måde at spise på, at være på, alting. Fascinationen af livet på landet har jeg haft med mig siden.«

Karen Fastrup (Citat fra interview i Information, 2007)

Udvalgte litteraturpriser:

2000: Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat

Udvalgt bibliografi:

2000: Brønden (roman)

2003: Mine syvogtyve sansers elskede (roman)

2008: Begravelsen (roman)

2013: Udfordringen (roman)

2018: Hungerhjerte (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Fra Limfjorden til Lissabon (2000).

Anmeldelse af romanen Brønden.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Pruttepoesi og fabulerende fantasi (2002).

Anmeldelse af romanen Kampen om Syrakus.

Af Henning Mørch Sørensen, Information.

»»»

På kamelryg i fortiden (2003).

Anmeldelse af romanen Mine syvogtyve sansers elskede.

Af Katarina Lewkovitch, Kristeligt Dagblad.

»»»

Fuglemennesket, skovbonden og forfatterinden (2008).

Anmeldelse af romanen Begravelsen.

Af Kamilla Löfström, Information.

»»»

Erotik i farver (2013).

Anmeldelse af romanen Udfordringen.

Af Marie Louise Kjølbye, Information.

»»»

’Hungerhjerte’ er svær at slippe (2018).

Anmeldelse af romanen Hungerhjerte.

Af Lone Nikolajsen, Information.

Interview med forfatteren om Mine syvogtyve sansers elskede.

Interview fra Litteratursiden (2003). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om inspiration.

Interview fra Information (2007). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Begravelsen.

Interview fra Lokalavisen Frederikssund (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Hungerhjerte.

Interview fra Berlingske (2018). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.10.2019.