Jan Sonnergaard blev med sit provokerende og direkte sprog talsperson for en ny dansk realisme i slutningen af 1990'erne. Han kom til verden i København, men voksede siden op i et parcelhuskvarter i Virum nord for
København sammen med sin bror Lars, i det han selv betegnede som den lidt pænere middelklasse. Efter sin studentereksamen fra Virum Statsskole i 1982 flyttede han til København, hvor han i 1992 afsluttede sin uddannelse til cand.mag. i
litteraturvidenskab og filosofi fra KUA, efter et etårigt studieophold ved Freie Universität Berlin fra 1991-92. Jan Sonnergaard fok sin debut som forfatter med novellen Imitation af Lacoste i 1990, der blev bragt i antologien Begyndelser
1990. Hans debut i bogform kom med novellesamlingen Radiator i 1997, inspireret af navnet på det tyske band, Kraftwerk. Samlingen blev fulgt af yderligere to - i 2000 og 2003. I 1999 debuterede han som dramatiker med teaterstykket Sex
på Aalborg Teater og i 2006 opførte Mammutteatret/K2 hans stykke Liv og død på Café Olfert Fischer i Kanonhallen. I 2009 udkom romanen Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom. Parallelt med sit forfattervirke
har han desuden skrevet diverse artikler og kronikker i aviser som Politiken, Information, Aktuelt, Jyllandsposten og Weekendavisen. Sonnergaard har blandt andet modtaget Harald T. Kiddes pris, LO’s kulturpris, Jytte Bobergs pris og hans udgivelser er
med tiden blevet oversat til tysk, italiensk, hollandsk, islandsk, norsk og serbisk og har bidraget til talrige tidsskrifter, heriblandt Metamorphoses og Absinthe, på amerikansk. I 2013 udgav han novellesamlingen Otte opbyggelige fortællinger
om kærlighed og mad og fremmede byer og i oktober 2015 udkom han med romanen Frysende våde vejbaner. Blandt sine kilder til inspiration var den franske forfatter Marcel Proust, den amerikanske forfatter Bret Easton Ellis og den tyske
technogruppe Kraftwerk.