Om forfatterne

Her vil den interesserede kunne blive introduceret til nogle af nutidens allermest betydningsfulde danske forfattere. Introduktionen vil blandt andet omfatte en kortfattet beskrivelse af den enkelte forfatter og indeholde en udvalgt bibliografi af forfatterskabet, samt en oversigt over udvalgte litteraturpriser.

Denne side inkluderer mere end halvtreds skønlitterære danske forfattere. De udvalgte forfattere er fortrinsvis fra tiden efter midten af det tyvende århundrede. Den enkelte forfatterprofil vil indeholde viden om forfatterens baggrund og oprindelse, samt indeholde relevante links til blandt andet litteraturanmeldelser og forfatterinterviews med mere.

Endvidere vil man i forbindelse med nogle af hjemmesidens forfatterprofiler blandt andet have mulighed for at opleve medrivende og ikke mindst inspirerende bidrag fra den enkelte forfatter, der omhandler forfatterens egen personlige baggrund og motivation for at skrive.

Siden denne blev etableret i 2012 har flere af tidens mest anerkendte danske forfattere indvilliget i at bidrage med en personlig ’tekst’, der blandt andet tager udgangspunkt i den enkelte forfatters baggrund og ikke mindst motivation for at skrive.

Hjemmesidens seneste forfatterbidrag kan ses herunder.

Foto: Steen Evald

Derfor skriver jeg:

Jeg har været lige dele fascineret og skræmt af drabet, siden jeg som 4-årig så gyseren ”Vindeltrappen” i selskab med min mormor, der selv var stærkt optaget af drab – både fiktionens og virkelighedens.

Det var hos min mormor at jeg blev introduceret til krimien i form af blandt andre Agatha Christies forfatterskab ligesom vi ofte diskuterede virkelighedens drab over en kop lidt for stærk te. Så der er ingen tvivl om at det er hendes skyld – eller fortjeneste – at jeg i dag er krimiforfatter.

Jeg vidste tidligt at jeg ville skrive og at det var drabet og særligt psykologien bag drabet der havde min interesse, men da jeg blev student var jeg også klar over, at jeg ikke var moden endnu, og jeg søgte derfor ind på journalisthøjskolen og tænkte at jeg da kunne beskæftige mig med dette beslægtede fag, journalistikken, mens jeg ventede på at blive moden nok. Faktisk var min plan at jeg ville arbejde til jeg var 60 år, for så at trække mig tilbage og kaste mig ud i forfattergerningen.

Planen holdt dog ikke. Det skulle heldigvis blive meget før .-D

Da jeg var i slutningen af 30’erne, mor til to mindre børn og med en lang journalistkarriere bag mig, fik jeg en stærk fornemmelse af at det var NU jeg skulle afprøve krimiforfatterdrømmen. Efter noget tids tøven sagde jeg mit gode, faste og vellønnede DR-job op og kastede mig ud i forfatterlivet. Med hjertet oppe i halsen og klamme håndflader. Et par år senere debuterede jeg med ”En torn i øjet”, min første Rebekka Holm-krimi som strøg direkte ind på bestsellerlisterne, hvor den lå i månedsvis og som betød at jeg kunne leve af mit forfatterskab. I dag er det 9 år og 7 bøger siden, og jeg må indimellem stadig knibe mig selv i armen over at min forfatterdrøm i den grad blev opfyldt. Det er jeg meget ydmyg og taknemmelig for.

Jeg elsker forfatterlivet på godt og ondt. Heldigvis er der mest godt. Jeg er altid på arbejde, min fantasi er endeløs og jeg er god til at fornemme det uhyggelige i det tilsyneladende hyggelige. Jeg holder af researchen, af at finde på og at sidde og at bestemme selv. Selvfølgelig er der også kedelige dage, hvor man retter og retter den samme tekst, dage hvor hjernen er gået lidt i stå og det hele er svært, og man er så meget alene. De dårlige forfatterdage fylder dog heldigvis meget lidt i forhold til de gode, for det er stadig en stor glæde for mig at skulle finde på stærke og skræmmende plots.

Julie Hastrup, november 2018

Foto: Robin Skjoldborg

Derfor skriver jeg:

Som barn, da jeg havde lært at skrive, lavede jeg lange lister med opfundne navne: ”Eva Sø Gade Jensen”, ”Helle Holm”, "Irene Max Larsen". Så sad jeg og smagte på navnene og spekulerede over, hvem de piger mon var, hvor de boede, hvad deres livret var, og om en af dem mon skulle have et ekstra mellemnavn.

Når jeg skriver nu, foregår det sådan set på samme måde. Jeg mærker sætningernes rytme, ser ord eller hele afsnit for mig som farver, imens jeg funderer over, hvem mine karakterer er, og hvor de skal hen i verden. 

Jeg tænker over verden, og når jeg skriver, ordner jeg den i mønstre. Når det fungerer bedst, giver processen mig glæde i kroppen og i hovedet.

Hanne Richardt Beck, oktober 2018

Foto: Marianne Grøndahl

Derfor skriver jeg:

Jeg vil gerne være tro mod det ved mennesket som er større end mennesket

Jeg vil gerne være tro mod det ved mennesket som

Det som er det mindst mulige menneske

Fordi

For at kunne yde det den omsorg det har brug for

Derfor

(Skrift som omsorg)

(Skrift som selvomsorg)

(Ligegyldigt hvor lidt lyst man har til at yde den)

 

Ursula Andkjær Olsen, september 2018

Foto: Simon Fals

Derfor skriver jeg:

Jeg er opvokset i et miljø, hvor det var naturligt at arbejde med et kunstnerisk materiale - i mine forældres tilfælde med klang og udtryk i klassisk musik. Jeg har altid været i gang med noget. I gymnasiet med skrift og med min egen kormusik. Senere film. Jeg ved ikke, hvad det er, der driver mig, men i de perioder, hvor jeg har haft lønjob, har jeg iagttaget, hvordan behovet og arbejdet har sneget sig ind i de frie timer. Jeg vil ikke kalde det "en nødvendighed". Jeg har altid følt, jeg godt kan leve uden, så længe jeg har adgang til et nogenlunde godt liv i øvrigt. Men efter et stykke tid ville jeg nok være i gang med noget alligevel.

I skriften oplever jeg stor frihed. Sproget er et hurtigt, blødt materiale, som kan formes på uendelige måder. Det kræver ikke det store produktionsapparat sådan som filmen. Det meste af tiden kan gå til selve det kunstneriske arbejde, hvis man regner redigering for kunstnerisk arbejde, hvilket jeg i høj grad gør. Man er ikke afhængig af samarbejdspartnere og et crew. Man kan arbejde med det, når man vil. Jeg misunder musikken dens umiddelbarhed i klangen, men man kan nærme sig noget af det i litteraturen. Ens talent og mangel på samme er naturligvis en stående udfordring, men ligesom i musikkens verden kan man godt blive bedre. Det har jeg set med mig selv og med utallige elever. Jeg elsker at undervise, og som kunstner underviser man altid sig selv. I hvad? Det er det gode spørgsmål. Et spørgsmål, som kunsten af og til (af og til) besvarer.

Pablo Llambías, september 2018

Foto: Thomas Skou

Derfor skriver jeg:

Vores fortid er sprængfuld af tankevækkende, dramatiske og elementært spændende historier, der bare venter på at blive fortalt. I mine bøger forsøger jeg at rekonstruere den verden, mine hovedpersoner færdedes i helt ned i mindste detalje. Det er en tidskrævende men stærkt fascinerende proces, der - når først jeg er trængt dybt ind materialet - føles som at være på en stor, vild opdagelsesrejse ind i fremmede verdener. Når jeg skriver, lever jeg mentalt i en slags parallelunivers, og det er faktisk stærkt vanedannende. For mig startede det allerede som dreng. I mit barndomshjem havde vi en mystisk kuffert stående oppe på loftet – ”morfars kuffert”. I kufferten gemte der sig stakke af tætskrevne notesbøger med noveller, som min morfar i sin ungdom havde skrevet, men aldrig fik udgivet. Hans forfatterdrøm blev min drøm, og også jeg begyndte at fylde det ene hæfte efter det andet. Til mit held havde jeg i folkeskolen to pragtfulde dansklærere, der generøst opmuntrede mig til at skrive løs. Dengang var det noveller jeg skrev. Siden har jeg som voksen både som journalist og senere dokumentarisk historiefortæller opdaget, at virkeligheden så ofte overgår fantasien og er en guldgrube, for den, der både vil studere det menneskelige sind og samtidig forstå, hvor det er vi som kultur kommer fra. Det er derfor jeg er blevet faglitterær skribent.

Tom Buk-Swienty, januar 2018

Foto: Christina Bausager Jensen

Derfor skriver jeg:

Jeg har aldrig læst for at blive underholdt, og jeg har aldrig skrevet, fordi det er sjovt. Hvis jeg vil lave noget sjovt, drikker jeg øl og spiller dart, og hvis jeg vil underholdes, ser jeg fodbold. Jeg skriver, fordi livet i enhver forstand er for fantastisk til at nøjes med at leve det. Og fordi det kun er ved at skrive, at jeg til fulde forstår, hvad der er vigtigt i mit liv. Derfor skriver jeg også hver dag året rundt. Når jeg begynder at skrive, fortæller jeg en historie, der ikke handler om mig, samtidig med jeg genopdager, hvem jeg er, hvor jeg vil hen, hvad der betyder noget for mig i dette ene lille, store liv som er mit.

Jesper Wung-Sung, oktober 2017

Foto: Lea Meilandt

Derfor skriver jeg:

Jeg skrev, før jeg lærte alfabetet. Jeg tegnede historier og dikterede den tekst, til min far, som skulle stå nedenunder. Senere lå jeg på maven i haven, i sommerferien, og skrev plagiater af krimier som De Fem eller overnaturlige fortællinger ala Maria Gripe. Fan Fiction ville man nok kalde det i dag.

  Jeg skrev rent på skrivemaskinen, fotokopierede, syede bogsiderne sammen på symaskinen og gav historierne væk.

  Det med at finde på og give væk, de følelser der er forbundet med det, var de samme dengang som nu.

  En linje, et billede, en situation inspirerer. Derfra udvikler romanen, novellen eller dramaet sig. Jeg aner ikke på forhånd, hvor det hele ender, men det, at jeg kan overraske mig selv, er en væsentlig del af drivkraften. Når intuitionen råder, fortæller jeg den historie, til mig selv, som jeg ikke vidste, at jeg havde allermest lyst til at høre på det givne tidspunkt.

  Det er som at sende en sporhund ind i en mere eller mindre ukendt egn, som jeg gerne vil udforske. Hvad oplever den dér? Hvad kommer den tilbage med? Jeg har ikke mulighed for at udforske alt og opleve alt i mit hverdagsliv. Men det har sporhunden - og fortællingen.

At skrive er den ultimative frihed og den ultimative nærhed. Det kribler i maven, når fingrene løber over tasterne. Denne kriblen kan jeg, forhåbentligt, give videre til læserne i form af en bog, som får det til at krible på samme måde i læsernes maver.
Den færdige bog, skabt i ensomhed, giver i sidste ende et fællesskab med andre – det som vel egentligt er meningen med galskaben. Historiefortælleren, hende ved lejrbålet, står på én gang uden for flokken og midt i flokken. I øjeblikket mellem dag og nat skaber hun et fællesskab gennem fortællingen, som egentlig kommer fra hendes eget materiale, men som rammer tilhørerne.

  Jeg skriver oftest i genren magisk realisme – og for voksne læsere. I mine fortællinger møder det hverdagsagtige det eventyrlige. Genren er ikke særligt udbredt i Danmark, men er f.eks. helt almindelig i Island og de latinamerikanske lande. I Danmark bliver jeg altid spurgt om, hvorfor jeg skriver eventyrligt? Og om hvad det magiske særligt kan?

  Og egentligt ved jeg ikke helt, hvad jeg skal svare andet end, at det kribler i maven. At det føles som om at sporhunden, i de eventyrlige fortællinger, kan bane sig endnu længere vej ind i et ukendt land.

Charlotte Weitze, juni 2017

Foto: Flemming Gernyx

Derfor skriver jeg:

Jeg har det skidt i perioder, hvor jeg ikke skriver. Derfor skriver jeg. Jeg kan faktisk ikke rigtig forstå den verden jeg går rundt i, hvis jeg ikke fordøjer den gennem fortællinger. Jeg får alt muligt til at hænge sammen i narrativer. Tilfældigheder især. Jeg går rundt og skaber en sær poetisk orden eller måske netop uorden, nogen er nødt til at gøre det. Ellers falder eksistensen fra hinanden.

Trisse Gejl, marts 2017

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.11.2018.