Benny Andersen

Om forfatteren

Foto: Klaus Holsting

(1929-2018)

Forfatterdebut: 1960 (Den musikalske ål)

Forfatteren og livskunstneren Benny Andersen var kendt og elsket for sit legende, humoristiske og eksperimenterende forhold til sproget og ikke mindst for sit store engagement i den socialpolitiske samfundsdebat. Han kom til verden i et arbejderhjem i Vangede, men voksede siden op i Søborg sammen med sine fire yngre søskende. Som trettenårig gik han ud af skolen for at tjene til familiens underhold og arbejdede blandt andet som bybud og kontorpiccolo. Han blev student i 1948 fra Akademisk Studenterkursus i København. Herefter tog han til Esbjerg, hvor han fik et job som barpianist og i halvtredserne rejste han rundt som musiker i Danmark, Norge og Sverige. Interessen for litteraturen blev allerede vakt i skoletiden og han fandt tidligt inspiration hos hjemlige poeter som Frank Jæger og Halfdan Rasmussen. Han debuterede i bogform med digtsamlingen Den musikalske ål i 1960, men fik allerede i 1952 offentliggjort sine første digte i tidsskriftet Heretica. Benny Andersen har siden udgivet inden for de fleste genrer og har endvidere skrevet tv- og teaterdramatik, men blev nok allermest kendt for visesangene og sit langvarige samarbejde med sangeren og musikeren Povl Dissing og fik sit folkelige gennembrud med Svantes viser (1972), der siden gav ham status som Danmarks store nationaldigter. Han har modtaget et hav af litteraturpriser, alt lige fra De Gyldne Laurbær (1975) til Modersmål-Prisen (1985) og var fra 1972 desuden medlem af Det Danske Akademi. Benny Andersen var gift ned sin hustru Elisabeth Ehmer og tilbragte sin sidste tid i hjemmet i Sorgenfri.

Derfor skriver jeg:

»Jeg har en meget stærk selvdisciplin, og jeg gjorde det, at jeg lukkede mig inde med arbejdet, trak gardinerne ned og lod mig ikke forstyrre. Sådan arbejder jeg hver dag. Jeg venter ikke på, at inspirationen skal komme. Hver morgen har jeg i stedet den kontrakt med mig selv: der skal stå noget på papiret. Amatørerne går og venter på, at inspirationen drysser ned. Den professionelle siger: nu vælger jeg at sætte mig ned og skabe.«

Benny Andersen (Citat fra artikel i Fyens.dk, 2018)

Udvalgte litteraturpriser:

1965: Otto Benzons Forfatterlegat

1975: De Gyldne Laurbær

1985: Modersmål-Prisen

1992: Morten Nielsens Mindelegat

1995: Dansk Forfatterforenings Hæderslegat

Udvalgt bibliografi:

1998: Samlede digte (digte)

2000: Udvalgte digte (digte)

2002: Ode til døden (digte)

2005: Spredte digte (digte)

2014: At elske eller ikke at elske (digte)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Bygningen står og kan ses (1998).

Anmeldelse af digtsamlingen Samlede digte.

Af Thorkild Borup Jensen, Bogens Verden.

»»»

Da sønnesøn var far (2005).

Anmeldelse af digtsamlingen Spredte digte.

Af Kristen Bjørnkjær, Information.

»»»

En rigtig krammer (2009).

Anmeldelse af digtsamlingen Kram.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Benny Andersen er i stor ordform i ny bog (2011).

Anmeldelse af digtsamlingen Nu og da.

Af Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken.

»»»

Drømmen om kærligheden (2014).

Anmeldelse af digtsamlingen At elske eller ikke at elske.

Af Erik Svendsen, Jyllands-Posten.

»»»

Islam ifølge Benny Andersen (2015).

Anmeldelse af debatbogen Sådan kan islam også være.

Af Claes Kastholm Hansen, Berlingske.

Interview med forfatteren om Svantes viser.

Interview fra Berlingske (2000). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om inspiration og nationalisme.

Interview fra Berlingske (2005). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om forholdet til døden.

Interview fra Berlingske (2013). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2019.