Mikael Josephsen

Om forfatteren

Foto: Katrine Becher Damkjær

(1961)

Forfatterdebut: 1998 (Havet under huden)

Mikael Josephsen skriver om misbrug, forfald og om livet på kanten af samfundet i et nuanceret og ikke mindst sanseappellerende sprog med sans for den groteske humor. Han er født i Virum men voksede siden op i Nærum nord for København i problemfyldte omgivelser med en far, som var voldelig og psykotisk, og en mor, som var alkoholiker. Som ung var han en talentfuld bordtennisspiller og var blandt andet med til at blive dansk klubmester, men udviklede allerede i sine tidlige teenageår et misbrug af hash og har senere i lange perioder haft et noget omtumlet liv med massivt misbrug af alkohol og stoffer. Mikael Josephsen debuterede i 1998 med digtsamlingen Havet under huden, efterfulgt af yderligere to digtsamlinger, Pokalhjertet (2000) og Hannahs dyrehave (2002). I 2005 udkom han med romanen Opløb, for hvilken han netop blev tildelt Statens Kunstfonds treårige legat. Siden har han udgivet romanen Neden under (2010), samt digtsamlingerne Knæk (2016), Jeg er farmor (2018) og Jubelidiot (2019). Blandt sine helt store kilder til inspiration er forfattere som Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Michael Strunge, Henrik Nordbrandt og Rainer Maria Rilke, samt musikalske kunstnere som C.V. Jørgensen, Bob Dylan og Leonard Cohen. Mikael Josephsen er i dag bosat i Svendborg, hvor han blandt andet underviser unge forfatterspirer i kreativ skrivning ved Svendborg Biblioteks forfatterskole. Han er desuden idémand og redaktør af litteraturtidsskriftet uDkAnt.

Udvalgte litteraturpriser:

2017: Kidde og Kjærgaards hæderslegat

2018: Danske skønlitterære Forfatteres Hæderspris

Udvalgt bibliografi:

2002: Hannahs dyrehave (digte)

2005: Opløb (roman)

2010: Neden under (roman)

2016: Knæk (digte)

2018: Jeg er farmor (digte)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Gyngehesterøvhul (2000).

Anmeldelse af digtsamlingen Pokalhjertet.

Af Lilian Munk Rösing, Information.

»»»

Et vidnesbyrd fra håbløsheden (2005).

Anmeldelse af romanen Opløb.

Af Mai Misfeldt, Berlingske.

»»»

Rapport fra kælderen (2010).

Anmeldelse af romanen Neden under.

Af Mai Misfeldt, Berlingske.

»»»

Disse digte er så gode, at de bør bruges i litteraturundervisning (2016).

Anmeldelse af digtsamlingen Knæk.

Af Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Kyndig boligkomplekspoet (2018).

Anmeldelse af digtsamlingen Jeg er farmor.

Af Lone Nikolajsen, Information.

»»»

Mikael Josephsen serverer sandheder fra et liv på kanten (2019).

Anmeldelse af digtsamlingen Jubelidiot.

Af Ole Møller, Fyens Stiftstidende.

Interview med forfatteren i anledning af romanen Neden under.

Interview fra Information (2010). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Knæk.

Interview fra Politiken (2016). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af digtsamlingen Jubelidiot.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2019). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2019.