Amalie Smith

Om forfatteren

Foto: David Stjernholm

(1985)

Forfatterdebut: 2010 (De næste 5000 dage)

Amalie Smith skriver med stor lethed og elegance i et sansefyldt og ikke mindst billedrigt sprog. Hun er født i 1985 i Hvidovre og er vokset op i Brønshøj sammen med sin yngre bror og halvstoresøster. I 2005 blev hun matematisk student fra Det frie Gymnasium og tog i 2009 afgang fra Forfatterskolen i København. I 2015 blev hun uddannet Master of Fine Arts fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun i 2012 blev Bachelor of Fine Arts. Amalie Smith debuterede med et brag i 2010 med hybridromanen De næste 5000 dage, der kombinerer fotografi og tekst og som blandt andet indbragte hende Munch-Christensens debutantpris. Herefter fulgte filmromanen Fabrikken falder (2010) og digtsamlingen I civil (2012). I 2014 udsendte hun romanen Marble og i 2017 udkom hun med tekstsamlingen Et hjerte i alt. Blandt hendes store kilder til inspiration er den amerikanske digter Juliana Spahr, den franske forfatter Marguerite Duras og den engelske forfatter Virginia Woolf. I 2017 modtog hun et treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst og Litteratur for sit arbejde som forfatter og billedkunstner. Amalie Smith har desuden udstillet og deltaget i diverse kunstperformances og arbejder i det hele taget i et bredt kunstnerisk felt - alt lige fra video, fotografi til skulptur og installation. Privat bor Amalie Smith på Nørrebro i København.

Derfor skriver jeg:

»For mig at se, er fascinationen af viden og fascinationen af kærlighed ikke 100 procent adskilte størrelser. I mange af mine bøger har jeg arbejdet med begæret efter et stofområde og begæret efter et du, som jeg så kunne skrive nogle tekster på. Det er egentlig først, når de to har mødt hinanden på en meningsfuld måde, at der er opstået værker.«

Amalie Smith (Citat fra interview i LitteraturNu, 2014)

Udvalgte litteraturpriser:

2011: Bukdahls Bet - Den smalle litteraturpris

2011: Munch-Christensens debutantpris

2012: Morten Nielsens Mindelegat

Udvalgt bibliografi:

2010: De næste 5000 dage (hybridroman)

2010: Fabrikken falder (filmroman)

2012: I civil (digte)

2014: Marble (roman)

2017: Et hjerte i alt (essays/tekster)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

En stejlt stigende kurve (2010).

Anmeldelse af hybridromanen De næste 5000 dage.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

’Som en klat smør på kroppenes grød’ (2012).

Anmeldelse af digtsamlingen I civil.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Amalie Smith romandebuterer smukt (2014).

Anmeldelse af romanen Marble.

Af Søren Kassebeer, Berlingske.

»»»

Hun skriver med hjerne og hjerte (2017).

Anmeldelse af tekstsamlingen Et hjerte i alt.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

Interview med forfatteren om romanen Marble.

Interview fra LitteraturNu (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om udstillingen Michanikos.

Interview fra kunsten.nu (2016). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om digital stoflighed.

Interview fra idoart.dk (2018). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 01.12.2019.