Med stor rigdom i sprog, stil og indsigt har Sven Holm manifesteret sig som en af sin genrations helt store forfattere inden for den klassiske modernisme. Han kom til verden i København i 1940, men boede gennem sin
barndom mange forskellige steder. Efter sin studentereksamen i 1958 fra Herlufsholm var han i to år ansat som huslærer ved godset Oreby på Lolland. Senere fungerede han blandt andet som dansk rejselektor i Sverige for Foreningen Norden, indtil
han fra omkring midten af 1960'erne kunne leve af sit forfatterskab. Sven Holm debuterede med novellesamlingen Den store fjende i 1961, der hurtigt placerede ham centralt i kredsen af yngre modernister. Siden fulgte bland andet
den grufulde fremtidsskildring Termush, Atlanterhavskysten (1967), den skrifttematiske utopi Min elskede. En skabelonroman (1968), men fik for alvor sit store folkelige gennembrud med dem socialkritiske roman Syg
og munter (1972), der desuden blev filmatiseret af Ole Roos i 1975. Blandt sine store litterære forbilleder var blandt andet den danske forfatter og filosof Villy Sørensen, samt den store tjekkiske forfatter Franz Kafka. Sven Holm har
skrevet inden for stort set alle litterære genrer, foruden skuespil, film- og tv-manuskripter. Ud over sin store produktion engagerede Sven Holm sig i diverse foreninger og sammenslutninger, heriblandt Forfatterforbundet, Danske Dramatikeres Forbund
og Danske Skønlitterære Forfattere. Ud over sin hustru, Bodil, efterlod han sig sin datter samt børnebørn.