Cecilie Lind

Om forfatteren

Foto: Lærke Posselt

(1991)

Forfatterdebut: 2010 (Ulven åd min eyeliner)

Cecilie Lind har inden for kun ganske kort tid manifesteret sig som en af sin genrations helt store poetiske stemmer i dansk lyrik. Hun er født og opvokset i landsbyen Velling ved Ringkøbing Fjord. I 2010 blev hun student fra Ringkøbing Gymnasium og flyttede herefter til København, hvorfra hun i 2013 tog afgang fra Forfatterskolen. Hendes debut i bogform kom med den lille digtsamling Ulven åd min eyeliner i 2010, men udkom allerede tilbage i 2008 med digte som hun fik trykt i tidsskriftet Hvedekorn. I 2012 udkom hun med digtsamlingen Dughærget pupil accelererer tusmørke, efterfulgt af langdigtet Strunk (2015) og digtsamlingen Scarykost (2016). Siden har hun blandt andet publiceret romanen Til en engels forsvar (2017), langdigtet Mit barn (2019) og senest digtsamlingen Den nye spejltrådskaserne (2020). I 2018 blev Cecilie Lind tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og blev i 2020 tildelt Modersmål-Prisen fra Modersmål-Selskabet. Privat er hun mor til Samuel og bosat i Hellerup nord for København med sin kæreste, digteren og litteraturkritikeren Lars Bukdahl.

Derfor skriver jeg:

»Min måde at skrive på, kommer jo af en inderlig, ren fascination af det yndige sammen med bevidstheden om, at det yndige kværker en, så snart det bliver for meget. Lige så fascineret man er af det pigede, lige så interesseret er man i det svulstige, i for-meget-heden. Nysselighed er jo netop ikke rod, kaos, men så snart det nysselige nips ophobes, bliver det vulgært og væmmeligt: en kæntret bunke nips. Så snart du har mere end fem pynteting – muslingeskaller og duftlys – er de ikke længere smukke, men hysteriske.«

Cecilie Lind (Citat fra interview i Information, 2014)

Udvalgte litteraturpriser:

2020: Modersmål-Prisen

Udvalgt bibliografi:

2010: Ulven åd min eyeliner (digte)

2015: Strunk (digte)

2016: Scarykost (digte)

2019: Mit barn (digte)

2020: Den nye spejltrådskaserne (digte)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Purung Hexia de Trick fortryller læser (2012).

Anmeldelse af digtsamlingen Dughærget pupil accelererer tusmørke.

Af Martin Lykke Nielsen, LitteraturNu.

»»»

Labyrintiske og eksistentielle sproglege (2015).

Anmeldelse af langdigtet Strunk.

Af Martin Rohr Gregersen; Kristeligt Dagblad.

»»» 

Som en overkogt kompakt lille klejne (2016).

Anmeldelse af digtsamlingen Scarykost.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Moderguden splatter ud (2019).

Anmeldelse af langdigtet Mit barn.

Af Lone Nikolajsen, Weekendavisen.

»»»

En digtsamling, der gør læseren klogere på, hvad det vil sige at være menneske (2020).

Anmeldelse af digtsamlingen Den nye spejltrådskaserne.

Af Martin Rohr Gregersen, Kristeligt Dagblad.

Interview med forfatteren om sit forhold til den gurleske litteratur.

Interview fra Information (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af langdigtet Mit barn.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2020). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 01.08.2020.