Derfor skriver jeg:
En af de første erindringer om min dragning mod det mystiske og det uforklarlige går tilbage til min barndom. Vi -
mine forældre, en ældre bror og jeg - boede i en bebyggelse, der hedder Jagtparken i Charlottenlund, et trygt og hyggeligt kvarter med masser af jævnaldrende legekammerater, men en dag var en af disse forsvundet. Han havde pjækket fra
skole og dukkede ikke op senere på eftermiddagen, hvor forældrene kom fra arbejde. Politiet blev tilkaldt, de mange blokke gennemsøgt - også kældrene under bebyggelsen blev minutiøst gennemtrawlet, og tilfældet ville,
at jeg netop befandt ud for døren til det kælderrum, hvor han ud på aftenen dukkede op. Tavs, chokeret, nærmest lammet blev han anbragt i en ambulance og kørt væk. Hvorfor han var havnet i kælderen, og hvad han havde
oplevet, forblev et mysterium, i hvert fald for os, hans jævnaldrende. De voksne dækkede over hændelsen, og vi børn skulle ikke stille spørgsmål. Nogle måneder senere blev han taget ud af skolen, og han og forældrene
flyttede.
Jeg har ofte tænkt på ham. Hvad skete der? Hvorfor flyttede familien, og hvorfor fik vi ikke noget at vide?
Jeg er sikker på, at den mystiske hændelse i
de følsomme barndomsår har været medvirkende til at skabe klangbund for mine spændingsbøger.
Steen Harvig, april 2013.