Derfor skriver jeg:
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg netop skriver. Jeg kunne godt tænke mig at være med i Læger uden grænser eller drive
en økologisk bondegård eller arbejde med psykisk syge. Men jeg har brug for roen og koncentrationen ved mit skrivebord. Jeg har ikke noget ønske om at komme med nogen pointer. Jeg vil bare gerne vise, "hvordan det er" - det her liv. Jeg
vil gerne fortælle om de øjeblikke i vores liv, hvor alt bliver til noget andet, end vi havde troet, det kunne blive - meget mere frygteligt, og vi oplever, at vi 'falder ud af verden', og at vi aldrig mere kan blive den samme igen. Og derpå,
hvordan vi vender tilbage og opdager, at vi er blevet os selv igen alligevel; også det er helt magisk. Så går tiden - og efterhånden finder vi ud af, at alt det, som vi troede, at vi havde lagt bag os, kan flamme op og buldre i os igen.
På et splitsekund kan det vækkes til live og ånde i os. Jeg arbejder ud fra denne fornemmelse af, at alting er til stede i os, og at intet har en klar afslutning, og at vi hele tiden lever med det, der er. Det føles alt sammen helt
overnaturligt.«
Birgithe Kosovic (Citat fra Litteratursiden, 2010).