Aidt, Naja Marie - www.forfatterviden.dk

Om forfatteren

Foto: Mikkel Tjellesen

(1963)

Forfatterdebut: 1991 (Så længe jeg er ung)

Med sin skarpe og ikke mindst minimalistiske skrivestil har Naja Marie Aidt uden tvivl manifesteret sin position som én af nyere tids mest originale og toneangivende stemmer i dansk litteratur. Hun kom til verden i den vestgrønlandske by Aasiaat. Her tilbragte hun de første år af sin levetid sammen med sin familie, som var flyttet hertil på grund af faderens arbejde som lærer. Som syvårig flyttede hun med familien tilbage til Danmark, hvor hun voksede op i København i henholdsvis Vangede og på Vesterbro. Efter afsluttet Hf-eksamen i 1985 fra Statens HF-kursus, fik hun job ved et bookingbureau og blev senere produktionschef ved et internationalt pladeselskab. Siden hendes debut med digtsamlingen Så længe jeg er ung i 1991, har hun udsendt et utal af digtsamlinger, heriblandt Poesibog (2008), Alting blinker (2009) og Omina (2016), som hun skrev i samarbejde med forfatterkollegaen Mette Moestrup. Hun har ligeledes publiceret op til flere novellesamlinger, heriblandt Vandmærket (1993), Tilgang (1995) og Bavian (2006), der indbragte hende Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 udkom hun med sin meget kritikerroste romandebut Sten saks papir, en nådesløs skildring af mænd og de myter, der knytter sig til fædre, sønner og det maskuline. Med undertitlen ‘Carls bog’ udkom hun desuden i 2017 med bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, hvor hun i korte prosastykker og med indlagte spredte digte, skriver om tabet af sønnen Carl Emil. Hun har samtidig skrevet sangtekster, et antal skuespil, et enkelt filmmanuskript og har med tiden modtaget op til flere store priser, samt adskillige arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Privat er Naja Marie Aidt gift med filmfotografen Eigil Bryld og har siden 2008 boet i Brooklyn i New York.

Derfor skriver jeg:

»I både min prosa og i min poesi er naturen og landskaberne centrale. Når jeg er et andet sted i verden og tænker på det herhjemme, er det altid naturen, jeg tænker på. Det er egentlig lidt mærkeligt. Men det kan være en vinterlugt, en sommerduft, nogle bestemte blomster eller insekter. Faktisk har jeg tit et billede af en svensk skov om sommeren i hovedet, når jeg tænker på, hvordan her er. Måske fordi vi i det her lillebitte land ikke har natur på samme måde, som de har i Sverige og Norge, hvor man kan køre meget langt uden at møde et menneske. Det kan man jo ikke i Danmark. Når man tror, man er den eneste dybt inde i en dansk skov, kommer der pludselig en masse mennesker gående med stavstænger.«

Naja Marie Aidt (Citat fra interview i Politiken, 2008).