Eva Tind

Om forfatteren

Foto: Les Kaner

(1974)

Forfatterdebut: 2009 (Do)

Eva Tind er en moderne forfatter, der udfordrer bogens rammer og er desuden kendt for at arbejde med forskellige medier og platforme. Hendes udgivelser er ofte fyldt med forskellige elementer, som supplerer ordene. Hun kom til verden i den sydkoreanske havneby Pusan i 1974. Hendes biologiske mor er sydkoreansk og hendes biologiske far var nordkoreansk. Som kun etårig blev hun i 1975 adopteret til en dansk familie og voksede op i stationsbyen Låsby i Østjylland, hvor hendes adoptivfamilie stadig bor. Som 18-årig flyttede hun til København, hvorfra hun i 1994 indledte studier ved Kunstakademiets Arkitektskole. Efter afsluttet kandidateksamen fortsatte hun med en ph.d.-uddannelse og i 2005 debuterede hun som billedkunstner på Charlottenborgs Forårsudstilling. Hun fik sin debut som forfatter med digtsamlingen Do i 2009, der indeholder både kortprosa, fotografier og tegninger. Siden fulgte digtsamlingerne Eva+Adolf (2011) og Objet Fabrique (2013). Hendes debut som romanforfatter kom i 2012 med romanen Rosenvej og har siden udgivet romanerne Han (2014), Ophav (2019) og Kvinden der samlede verden (2021), samt biografien Astas skygge (2016), en filosofisk biografi om filmstjernen Asta Nielsen. Blandt hendes store kilder til inspiration er den koreansk-amerikanske forfatter Theresa Hak Kyung Cha, den amerikanske forfatter og lyriker Sylvia Plath og ikke mindst den japansk-amerikanske multikunstner Yoko Ono. I 2010 blev Eva Tind tildelt Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik uddelt af Det Danske Akademi og modtog i 2015 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hun har desuden modtaget legatophold fra San Cataldo og Klitgaarden, samt modtaget støtte fra blandt andet Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Dansk Forfatterforening. Privat er Eva Tind bosat på Vesterbro i København.

Derfor skriver jeg:

»Min biologiske fars død gjorde, at der blev åbnet op for nogle gamle spørgsmål i forhold til mit koreanske ophav. Jeg har tidligere prøvet at skrive om det, men ofte blev det for stort og for følelsesladet for mig. Jeg kunne ikke genkende mig selv i det, jeg skrev. Men tabet af min far i Korea tvang mig ind i en tid, hvor jeg måtte give slip på strukturerne. Det betød, at det kreative rum blev frit. Pludselig kunne jeg skrive om det, fordi alting måtte være der. Tingene behøvede ikke at hænge sammen. Jeg skrev bare.«

Eva Tind (Citat fra interview i Information, 2009).

Udvalgte litteraturpriser:

2010: Klaus Rifbjergs Debutantpris

2016: Otto Rungs Forfatterlegat

2019: Skulderklaplegatet

Udvalgt bibliografi:

2009: Do (digte)

2012: Rosenvej (roman)

2014: Han (roman)

2016: Astas skygge (biografi)

2019: Ophav (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Adolfs overskæg og Evas mælkeskæg (2011).

Anmeldelse af digtsamlingen Eva+Adolf.

Af Kamilla Löfström, Information.

»»»

Tekstkunstner begår skarp romandebut om sin barndom i Danmark (2012).

Anmeldelse af romanen Rosenvej.

Af Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken.

»»»

Lyriker udgiver intens roman om sin rejse til Nordkorea (2014).

Anmeldelse af romanen Han.

Af May Schack, Politiken.

»»»

Ferm forestilling fra Asta Nielsens biograf (2016).

Anmeldelse af biografien Astas skygge.

Af Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad.

»»»

I Tinds roman rejser tre familiemedlemmer ud i verden for at finde sig selv (2019).

Anmeldelse af romanen Ophav.

Af Kristin Vego, Information.

»»»

Midernes moder (2021).

Anmeldelse af romanen Kvinden der samlede verden.

Af Klaus Rothstein, Weekendavisen.

Interview med forfatteren i anledning af romanen Do.

Interview fra Information (2009). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om digtsamlingen Eva+Adolf.

Interview fra Politiken (2011). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Han.

Interview fra Information (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om biografien Astas skygge.

Interview fra Politiken (2016). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Ophav.

Interview fra Weekendavisen (2019). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Kvinden der samlede verden.

Interview fra Information (2021). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.02.2022.