Derfor skriver jeg:
Jeg får ofte henvendelser fra mennesker, der skriver i det skjulte. De spørger, om jeg vil læse deres ting igennem. Om
jeg vil sige, hvad jeg synes. Er det godt nok? Hvad kan de gøre bedre? Kan de komme ind på Forfatterskolen? Mennesker der elsker at skrive. Mennesker der vil noget med det, de skriver. Det er rørende, men også svært for mig
at sætte mig ind i. Jeg har aldrig ønsket mig at skrive. Siden 7. klasse noterede min dansklærer i en parentes ved siden af karakteren: (Du skal være forfatter). Det irriterede mig grænseløst. Jeg havde ingen drøm
om at være forfatter.
Derfor er det svært at svare på, hvorfor jeg skriver. Mit eneste svar må være: Fordi det er min overlevelse. Hvis jeg ikke skriver, kan jeg ikke trække vejret. Hvis
jeg ikke indimellem udgiver en bog og kommer med mit bud på, hvordan verden ser ud, så bliver jeg kvalt. På mange måder føler jeg mig som en person fra 1800-tallet, der er landet i dette mærkelige århundrede fuld
af smartphones, åbne forhold, thailandske prostituerede i glasbure, dildoer, Joe and The Juice og åbne sportsvogne. På den ene side tænker jeg: Hvad er det her for et sindssygt liv? På den anden side vil jeg ikke stå udenfor
og kigge ind på mærkværdighederne. Jeg vil deltage og drikke den juice og købe en luder på det bordel og køre i den sportsvogn. Jeg må leve det overfladiske liv, som jeg er landet i, men jeg er nødt til at
skrive om det for at kunne holde det ud og for ikke at gøre mig bedre.
Christina Hagen, november 2013.