Rifbjerg, Klaus - www.forfatterviden.dk

Om forfatteren

Foto: Klaus Holsting

(1931 - 2015)

Forfatterdebut: 1956 (Under vejr med mig selv)

Med sit humoristiske og helt eminente sprog, samt ikke mindst sine konstante eksperimenter med form, stil og indhold, var Klaus Rifbjerg uden tvivl banebrydende inden for de litterære genrer. Allerede siden 1950’erne indtog han en ganske markant position i dansk litteratur og deltog gennem hele sin karriere aktivt inden for den kulturpolitiske debat. Klaus Rifbjerg kom til verden på 1930'ernes Amager, hvor han voksede op, indtil han i 1950 blev student fra Vester Borgerdyd. Herefter gik turen til USA, hvor han i 1950-51 studerede amerikansk litteratur ved Princeton University. I 1951-55 studerede han litteratur og engelsk ved Københavns Universitet, men forlod dog siden studierne for i stedet at arbejde som assistent ved et filmstudie. Klaus Rifbjerg debuterede med digtsamlingen Under vejr med mig selv i 1956 og fik et folkeligt gennembrud med romanen Den kroniske uskyld i 1958. Siden er det blevet til mere end 150 titler fordelt over stort set alle litterære genrer, foruden skuespil, film- og tv-manuskripter, radiodrama, samt revytekster. I sin levetid modtog han et hav af ankerkendelser og priser for sit alsidige og omfangsrige forfatterskab, deriblandt De Gyldne Laurbær, Det Danske Akademis Store Pris og Nordisk Råds Litteraturpris. Parallelt med sit forfattervirke fungerede han fra 1957-59 som kritiker ved Dagbladet Information og herefter fra 1959-63 som redaktør af det litterære tidsskrift Vindrosen. I denne tid arbejdede han ligeledes med revy og film og var fra 1959-71 kritiker ved Dagbladet Politiken. I tiden fra 1984-92 var han desuden direktør for forlaget Gyldendal og blev i 1967 medlem af Det danske Akademi. Klaus Rifbjerg tilbragte sin sidste levetid i hjemmet i Skodsborg nord for København og til dels i feriehuset i den sydspanske havneby Malaga, sammen med sin hustru Inge.

Derfor skriver jeg:

»Jeg kan ikke holde mig væk. For mig er selve skriveprocessen sensuel. Det er vidunderligt at kunne forme digte eller sætninger, som man for nogles vedkommende slet ikke vidste, man kunne. Og pludselig står der et digt, som man ikke ved, hvor kommer fra. Det er en åbenbaring, som jeg jagter hele tiden.«

Klaus Rifbjerg (Citat fra interview i Kristeligt Dagblad, 2012).