Jensen, Jens Henrik - www.forfatterviden.dk

Om forfatteren

Foto: Red Star Photo

(1963)

Forfatterdebut: 1997 (Wienerringen)

Med sine intense og ikke mindst levende politiske thrillere har Jens Henrik Jensen markeret sig som én af landets helt store forfatter inden for krimigenren. Han er født og opvokset i landsbyen Søvind ved Horsens Fjord. I 1982 blev han student fra Horsens Statsskole og blev herefter optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Efter sin afgangseksamen i 1987 blev han ansat som sportsjournalist ved dagbladet JydskeVestkysten i Esbjerg, hvor han siden har fungeret som redaktionssekretær, nyhedsredaktør og nyhedschef. Jens Henrik Jensen debuterede med romanen Wienerringen i 1997, efterfulgt af romanerne Kællingen i Kraków (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002), der tilsammen danner Kazanski-trilogien, og samtidig blev hans store gennembrud som forfatter. Herefter fulgte den meget anmelderroste bestsellerserie om kriminalassistent Nina Portland, der omfatter romanerne Økseskibet (2004), Kulmanden (2007) og Spøgelsesfangen (2010). Med romanen De hængte hunde (2012) indledte han sin tredje og seneste trilogi med krigsveteranen Niels Oxen, der ligeledes omfatter romanerne De mørke mænd (2014), De frosne flammer (2016), Lupus (2018) og senest Gladiator (2021). Blandt sine helt store kilder til inspiration er britiske forfattere som John Le Carré, Len Deighton og Frederick Forsyth. Privat bor Jens Henrik Jensen ved Horsens Fjord med sin hustru Mai, samt deres to drenge, Hugo og Victor.

Derfor skriver jeg:

Jeg skriver, fordi jeg kan … Og jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Med at skrive. Og med at fortælle. Lige som bjergbestigeren, der skulle svare på, hvorfor han besteg bjerge: ”Fordi de er der…”

Gennem hele min skoletid nød jeg, når den skriftlige opgave blev tilbudt i fri dressur. Men jeg havde næppe nogen egentlig klar forestilling om, at jeg gjorde det, fordi det appellerede til mig, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg gjorde det bare, fordi det var det letteste – og syntes i øvrigt, at lektier var en tidsrøver.

Men det er vel blevet synligt for mig på et eller andet tidspunkt op gennem gymnasiet, at jeg havde talent for at skrive, talent for at udtrykke mig på skrift.

Det førte mig over i journalistikken som branche, men et valg af fag, der absolut ikke var begrundet i noget dybere og brændende ønske om at afsløre noget, stikke næsen i andre folks sager - eller være med til at ændre forhold i kraft af min journalistik. Det kan jeg bedre se i dag, hvor jeg har forladt journalistikken og er forfatter på fuld tid.

Jeg blev journalist, mest af alt fordi journalistikken var fuld af ord. Naturligvis også fordi jeg havde og har en interesse i det omgivende samfund – men først og fremmest, fordi jeg kunne få hold på alle disse ord og sætte ord sammen på den rigtige måde.

Og dér er jeg nu tilbage. Jeg nyder at skrive, fordi jeg kan. Men også fordi, det er en stadig udfordring at søge at blive bedre til at mestre bogstaverne.

Jens Henrik Jensen, april 2015.