Derfor skriver jeg:
»Jeg kom lidt sent i gang. Jeg var 21 år før jeg begyndte at interessere mig for at skrive noget for alvor. Det startede
med, at jeg var godt gal over et eller andet. Jeg husker ikke præcis hvad, måske over hvor surt, jeg syntes, det til tider kunne være at være ung. Men ikke desto mindre kunne jeg bruge mine frustrationer og aggressioner i nogle kortprosatekster
og noveller. Det gav en god motor sprogligt, men var ikke nødvendigvis temaet i teksterne. Derefter gik jeg tre-fire måneder på ”Skriveskolen Hemingway” under FOF, hvor jeg fik produceret en del tekst. Min underviser opfordrede
mig til at søge ind på Forfatterskolen, hvilket jeg lidt ”ligeglad i knæene” gjorde. Jeg regnede bestemt ikke med noget. Men før jeg fik set mig om, var jeg optaget. Det kom meget bag på mig, og i starten var jeg
lidt desorienteret, men blev meget glad for tiden på skolen, da efterhånden gik op for mig, hvad der havde ramt mig. Jeg blev færdig i år 2000.«
Ina Merete Schmidt (Citat fra interview med romansiden.dk, 2005).