Derfor skriver jeg:
Når jeg skriver, forsøger jeg at komme i en tilstand, hvor jeg ved så lidt som muligt – jeg gør mig selv “naiv”
og ubevidst - og slukker for analyse og overblik – jeg prøver at lade historien fortælle sig selv til mig.
…. Men det er svært, fordi jeg er analytisk anlagt og skal hele tiden til at
hurtigt at overtage fortællingen – derfor hjælper søvnen mig.
Jeg lever et liv, der er bygget op over at få nok søvn, og forskellige slags søvn, dyb søvn. Så er der
et øjeblik, når jeg – i de perioder, det kan lade sig gøre i – har fået lige nøjagtig den ønskede søvn og vågner med en vågen drøm, som er helt plastisk og en videreføring
af den historie, jeg allerede er i gang med.
Fantasien udklækker således en næsten umoralsk fortæller, for drømmeren vil nødig vågne op!
Jeg
forsøger at give plads til oplevelsen af afmagt og fremmedgørelse, men også den mulige sammensatte indsigt, der er i den vågne drøm, dens musikalitet og rytme, dens paradokser. Og det gør jeg ved at skabe et ambivalent
sprog, en kompleks stil et sted imellem nøgenhed og vulgaritet, hvor kontraster kolliderer. En fremmedgørelse over for og fiksering på det materielle, men også skønheden i det kaos, mange mennesker føler.
Ursula Scavenius, januar 2019.