Lyngsø, Niels - www.forfatterviden.dk

Om forfatteren

Foto: Isak Hoffmeyer

(1968)

Forfatterdebut: 1992 (Maske & Maskine)

Niels Lyngsø er en eksperimenterende og alsidig forfatter, som udforsker lyrikkens muligheder i et varieret og ikke mindst nuanceret sprog. Han er født i 1968 i Frederikssund, men er siden vokset op i Skovlunde. I 1988 blev han nysproglig student fra Nørre Gymnasium og blev i 1993 uddannet cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, hvorfra han i 1994 fik guldmedalje for sin afhandling En eksakt rapsodi om den franske filosof Michel Serres. Niels Lyngsø debuterede i bogform i 1992 med digtsamlingen Maske & Maskine, efterfulgt af digtsamlingerne Stof (1996) og Force majeure (1999). Siden har han blandt andet udgivet digtsamlingerne Morfeus (2004), 39 digte til det brændende bibliotek (2007) og Fremmed under samme hud (2013), samt romanerne Min ukendte bror (2015) og Himlen under jorden (2016). Parallelt med sit forfattervirke har Niels Lyngsø fungeret som redaktør af lydtidsskriftet Van Gogh (1993-1996) og tidsskriftet Den Blå Port (1999-2000), samt som lyrikanmelder ved Politiken (1999-2004). Han har desuden oversat op til flere udgivelser af store udenlandske forfattere, heriblandt Michel Houellebecq, Philip Roth, Nick Flynn, Junot Díaz og Peter Carey, samt publiceret artikler og essays i diverse tidsskrifter og aviser. Af priser er han blandt andet blevet tildelt Michael Strunge-Prisen i 1998, ligesom han blandt flere legater har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2005. Privat bor Niels Lyngsø på Nørrebro i København.

Derfor skriver jeg:

»Intentionen bag de komplekse kompositioner jeg har arbejdet med i STOF, FORCE MAJEURE og MORFEUS, er et ønske om at læseren selv skal finde vej gennem værket. Et værk er en verden, og kompositionsformen i de tre bøger er en eksistentiel, eller måske ligefrem eksistentialistisk pointe: Man må færdes i værket som man færdes i verden; og uanset om man bevæger sig frygtsomt eller sorgløst, nysgerrigt eller skeptisk, systematisk eller flanerende, er valget den afgørende handling. Og man må selv træffe det. Ethvert valg har konsekvenser. Ikke at vælge har også konsekvenser. Uanset hvad man gør, går man glip af meget, måske det meste. Man mister undervejs, men finder også. Man genfinder og vokser, genfinder og går i stå. Det hænger alt for godt sammen, det hænger slet ikke sammen, det hænger akkurat sammen hist og her. Man må selv finde ud af det.

Det afgørende er altså kompositionen, syntaksen, selve den måde stoffet arrangeres på – i et værk, et digt, en sætning. Man vil, i både den meta- fysiske, den eksistentielle og den politiske betydning af dette ord, kunne udlede et verdensbillede af syntaksen, af kompositionen.«

Niels Lyngsø (Citat fra artikel i tidsskriftet Spring, 2008).