Frost, Lars - www.forfatterviden.dk

Om forfatteren

Foto: Cato Lein

(1973)

Forfatterdebut: 2000 (Og så af sted til Wien)

Lars Frost er en eksperimenterende og legende forfatter, der på sin helt egen vis skriver om litteratur, hverdag, venskab, kærlighed, ansvar, politik og samfund. Hans skrivestil er kendetegnet ved et fabulerende og ikke mindst søgende sprog, hvor indtryk, overvejelser og lyrik ofte blandes sammen uden for rammer som tid, rum og fortælling. Han er født og opvokset på Østerbro i København, hvorfra han i 1992 blev student fra Niels Steensens Gymnasium. I tiden efter gymnasiet fulgte et ophold på Holbæk Kunsthøjskole. Herefter flyttede han til Odense for at indlede studier i litteraturvidenskab og semiotik ved Odense Universitet, men valgte siden at flytte tilbage til hovedstaden efter at han i 1994 blev optaget som elev på Forfatterskolen, hvorfra han dimitterede i 1998. Lars Frost debuterede med novellesamlingen Og så af sted til Wien i 2000. Med den underfundige rejseroman Smukke biler efter krigen indledte han i 2004 sin meget krtikerroste romantrilogi om Danmark i velfærdssamfundets tid, der ligeledes omfatter romanerne Ubevidst rødgang (2008) og Skønvirke (2011), og som desuden blev indstillet til P2 Romanprisen, Weekendavisens Litteraturpris, samt Montanas Litteraturpris. Derudover har han blandt andet publiceret digtsamlingen Et par dage (2006) og senest romanerne Kongskilde NCS 5100 (2013), Med sværd og knipler (2015), Havet (2020), samt De forenede (2022). Blandt sine helt store litterære forbilleder og ikke mindst kilde til inspiration er den svenske journalist og forfatter Stig Larsson. Parallelt med sit forfattervirke har han blandt andet undervist i litteratur og kunst på Testrup Højskole, Forfatterskolen, Esbjerg Kulturskole, samt Københavns Kunstskole og er i dag tilknyttet Gladiatorskolen som fast underviser. Privat er Lars Frost bosat i den sardiske havneby Cagliari med udsigt til et romersk amfiteater og det blå Middelhav.

Derfor skriver jeg:

»Jeg har altid prøvet at give mig selv mange begrænsninger, mange regler. Med min første bog, novellesamlingen Og så af sted til Wien, var jeg bevidst om, at det skulle være en bog, der var oplevet, set, følt og sanset, og den behøvede ikke handle om alt for meget udadtil. Nummer to, Allermest undrer de mig at vi kan glemme, er vel nærmest en konceptroman, en leg med genrerne, med traktat, essay - hele ideen om, hvad skønlitteratur er. Den er et forsøg på at sparke et argument ind i den diskussion om, hvad der er ’virkelighed’ og hvilken plads den virkelighed skal have i litteraturen, som blev rejst af Jan Sonnergaard og dem, der følger i hans fodspor.«

Lars Frost (Citat fra interview i Information, 2006).