Benny Andersen
Om forfatteren
Foto: Klaus Holsting
(1929 - 2018)
Forfatterdebut: 1960 (Den musikalske ål)
Forfatteren og livskunstneren Benny Andersen var kendt og elsket for sit legende, humoristiske og eksperimenterende forhold til sproget og ikke mindst for sit store engagement i den socialpolitiske samfundsdebat. Han kom til verden i et arbejderhjem i Vangede, men voksede siden op i Søborg sammen med sine fire yngre søskende. Som trettenårig gik han ud af skolen for at tjene til familiens underhold og arbejdede blandt andet som bybud og kontorpiccolo. Han blev student i 1948 fra Akademisk Studenterkursus i København. Herefter tog han til Esbjerg, hvor han fik et job som barpianist og i halvtredserne rejste han rundt som musiker i Danmark, Norge og Sverige. Interessen for litteraturen blev allerede vakt i skoletiden og fandt tidligt inspiration hos hjemlige poeter som Frank Jæger, Morten Nielsen og Halfdan Rasmussen - som han alle har kendt. Han debuterede i bogform med digtsamlingen Den musikalske ål i 1960, men fik allerede i 1952 offentliggjort sine første digte i tidsskriftet Heretica. Benny Andersen har siden udgivet inden for de fleste genrer og har endvidere skrevet tv- og teaterdramatik, men blev nok allermest kendt for visesangene og sit langvarige samarbejde med sangeren og musikeren Povl Dissing og fik sit folkelige gennembrud med Svantes viser (1972), der siden gav ham status som Danmarks store nationaldigter. Han har desuden modtaget et hav af litteraturpriser, alt lige fra De Gyldne Laurbær (1975) til Modersmål-Prisen (1985) og var fra 1972 medlem af Det Danske Akademi. Benny Andersen var gift ned sin hustru Elisabeth Ehmer og tilbragte sin sidste tid i hjemmet i Sorgenfri nord for København.
Derfor skriver jeg:
»Jeg har en meget stærk selvdisciplin, og jeg gjorde det, at jeg lukkede mig inde med arbejdet, trak gardinerne ned og lod mig ikke forstyrre. Sådan arbejder jeg hver dag. Jeg venter ikke på, at inspirationen skal komme. Hver morgen har jeg i stedet den kontrakt med mig selv: der skal stå noget på papiret. Amatørerne går og venter på, at inspirationen drysser ned. Den professionelle siger: nu vælger jeg at sætte mig ned og skabe.«
Benny Andersen (Citat fra artikel i Fyens.dk, 2018).
Udvalgte litteraturpriser:
1965: Otto Benzons Forfatterlegat
1975: De Gyldne Laurbær
1985: Modersmål-Prisen
1992: Morten Nielsens Mindelegat
1995: Dansk Forfatterforenings Hæderslegat
Udvalgt bibliografi:
2000: Udvalgte digte (digte)
2002: Ode til døden (digte)
2005: Spredte digte (digte)
2014: At elske eller ikke at elske (digte)
2015: Sådan kan islam også være (debatbog)
Da sønnesøn var far (2005).
Anmeldelse af digtsamlingen Spredte digte.
Af Kristen Bjørnkjær, Information.
»»»
En rigtig krammer (2009).
Anmeldelse af digtsamlingen Kram.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
Folkekær og forelsket (2011).
Anmeldelse af digtsamlingen Nu og da.
Af Jørgen Johansen, Berlingske.
»»»
Drømmen om kærligheden (2014).
Anmeldelse af digtsamlingen At elske eller ikke at elske.
Af Erik Svendsen, Jyllands-Posten.
»»»
Islam ifølge Benny Andersen (2015).
Anmeldelse af debatbogen Sådan kan islam også være.
Af Claes Kastholm Hansen, Berlingske.
Interview med forfatteren om Svantes viser.
Interview fra Berlingske (2000). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om sit livs kærlighed.
Interview fra Information (2002). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om inspiration og nationalisme.
Interview fra Berlingske (2005). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om sit forhold til døden.
Interview fra Berlingske (2013). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om sameksistens.
Interview fra Information (2015). [klik her]
»Ved meddelelsen om digteren, fortælleren, dramatikeren, kompo-nisten og grinebideren Benny Andersens død er det, sagt lidt brutalt, svært at blive fuldkommen trist, fordi sorgen så hurtigt viger for kæmpemæssig taknemmelighed. For hvad har han dog ikke skænket os af vidunderlige digte og viser, og hvor et det herligt og inderligt fortjent, at ”Svantes lykkelige dag” bliver sunget og atter sunget ved familiesammenkomster og forsamlingshusfester.
Benny Andersens Samlede digte, som første gang udkom i 1998, er siden igen og igen blevet givet som gave og holdt, efter hvad der fortælles, gennem flere år skuden oven vande på Borgens Forlag, hvor Andersen fik sin debut i bogform i 1960. Forud herfor var gået en noget omflakkende karriere som restaurationspianist i både indland og udland; men han fik skam digte offentliggjort allerede fra 1952, hvor tidsskriftet Heretica bragte tre.
Prøv at kigge på det første af dem, ”Ny luft”. Det ekkoer endnu af efterklang, ikke mindst fra datidens idol Paul la Cour. Det bæres af en overmåde typisk tidlig 50’er-stemning, med det gamle stillet over for det nye og håbet om en fremtid, som gerne må blive fælles: Teksten har karakteristisk nok ikke et lyrisk ’jeg’, men i stedet et rummeligt ’vi’. Det særligt Benny Andersen-agtige virker endnu svært at få øje på, men alligevel findes det i selve tonens sprødhed, i billedernes enkelhed og måske også i en forsigtig søgen efter den helt originale kombination af adverbier og adjektiver (”fortvivlende klar”), adjektiver og substantiver (”sin hvide barmhjertige tykning”, i strofen forinden: ”sin bentørre tunge”).
At ordenes musikalitet på dette tidspunkt heller ikke er digteren ubekendt, mærker man på de steder, hvor han nærmest må slå sig selv over fingrene for ikke at komme til at rime ligesom f.eks. Frank Jæger, til hvem efterkrigstidens poeter, og Rifbjerg, havde et intrikat had/kærlighedsforhold.«
Erik Skyum-Nielsen (Citat fra nekrolog i Information, 2018).
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2022.
Copyright © 2022