Foto: Pelle Rink
(1942 - 2021)
Forfatterdebut: 1977 (Tryghedsnarkomaner)
Med sin på én gang sarte og slagkraftige prosa har Vita Andersen manifesteret sig som én af nyere tids mest originale og toneangivende stemmer i dansk litteratur. Hun kom til verden i 1942 i København, hvor hun i 1940'erne og 1950'erne voksede op som barn af en enlig og psykisk ustabil mor. Hendes barndom var langt fra fryd og gammen, men derimod præget af svigt og ustabilitet og tilbragte det meste af tiden under omskiftelige og socialt belastede forhold uden for hjemmet. Som ung gik hun på studenterkursus, dog uden at tage eksamen. Herefter læste hun en tid til skuespiller, men opgav og fandt i stedet arbejde som blandt andet opvasker, servitrice og fabriksarbejder. Vita Andersen debuterede med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner i 1977, som sidenhen er blevet én af landets mest solgte debutudgivelser nogensinde. Herefter fulgte novellesamlingen Hold kæft og vær smuk (1978) og digtsamlingerne Næste kærlighed eller Laila og de andre (1978) og Det er bare ærgerligt (1981). Siden har hun udsendt romanerne Hva'for en hånd vil du ha' (1987), Sebastians kærlighed (1992), Get a life (2003), Anna Zoë (2006), Sig det ikke til nogen (2012), samt Indigo (2017). Hun har desuden skrevet skuespillene Elsk mig (1980) og Kannibalerne (1982), samt børnebøgerne Petruskas laksko (1989) og Coco (1997). Vita Andersen modtog gennem sin karriere som forfatter op til flere priser, heriblandt boghandlernes pris De Gyldne Laurbær i 1979 for novellesamlingen Hold kæft og vær smuk, samt forlaget Gyldendals pris Søren Gyldendal Prisen i 1991, og blev desuden i 1991 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Vita Andersen efterlod sig to voksne døtre og en søn.
Derfor skriver jeg:
»Min egen mor skrev jo også altid, men for mig var der sket det vidunderlige, at jeg havde debuteret og fået succes og vidste, at jeg var forfatter, mens min mor aldrig fik udgivet noget som helst. Så det var på en helt anden måde. Men i mange år, mens børnene var mindre, skrev jeg faktisk kun to børnebøger.«
Vita Andersen (Citat fra interview i Politiken, 2006).
Udvalgte litteraturpriser:
1979: De Gyldne Laurbær. Hold kæft og vær smuk
1987: Kritikerprisen
1991: Søren Gyldendal Prisen
1991: Henrik Pontoppidans Mindefond
1997: BMF's Børnebogspris
Udvalgt bibliografi:
1992: Sebastians kærlighed (roman)
2003: Get a Life (roman)
2006: Anna Zoë (roman)
2012: Sig det ikke til nogen (roman)
2017: Indigo (roman)
På børne-hjemmet så hun Gud (2003).
Anmeldelse af romanen Get a Life.
Af Marie Louise Kjølbye, Information.
»»»
Det forudsigelige marokkanske mareridt (2006).
Anmeldelse af romanen Anna Zoë.
Af Lars Handesten, Berlingske.
»»»
Genboer i nød (2012).
Anmeldelse af romanen Sig det ikke til nogen.
Af Marie Louise Kjølbye, Information.
»»»
Vita Andersen viser os, hvordan det føles at være for bange til at være i sin egen krop (2017).
Anmeldelse af romanen Indigo.
Af Marie Louise Kjølbye, Information.
Interview med forfatteren om romanen Get a Life.
Interview fra Berlingske (2003). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af romanen Anna Zöe.
Interview fra Politiken (2006). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Sig det ikke til nogen.
Interview fra Information (2012). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om romanen Indigo.
Interview fra Berlingske (2018). [klik her]
Hun besad en evne til at få de tavse og nervøse til at fremstå på papiret som levende mennesker (2021).
Af Thomas Bredsdorff, Politiken.
Nekrolog offentliggjort: 20.07.2021.
»»»
Velfærdslivets modige digter (2021).
Af Anne-Marie Mai, Weekendavisen.
Nekrolog offentliggjort: 21.07.2021.
»»»
Vita Andersen er død, og et rigt og skelsættende forfatterskab er afsluttet (2021).
Af Marie Louise Kjølbye, Information.
Nekrolog offentliggjort: 21.07.2021.
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2022.
Copyright © 2022