Christian Jungersen

Om forfatteren

Foto: Jan Grarup

(1962)

Forfatterdebut: 1999 (Krat)

Med stor indlevelsesevne og sans for sofistikeret psykologisk spil har Christian Jungersen blot inden for kun ganske kort tid manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i nyere dansk prosalitteratur. Han kom til verden i 1962 i København, men er siden vokset op i Humlebæk ved kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland. Efter to år på retorikstudiet ved Københavns Universitet blev han i 1988 uddannet cand.comm. i sociologi og kommunikation fra Roskilde Universitet. Herefter engagerede han sig blandt andet med private skriverier og forskelligt deltidsarbejde. Han har desuden undervist i filmdramaturgi ved Folkeuniversitetet i København, samt arbejdet som blandt andet reklametekstforfatter, tv-forfatter og manuskriptkonsulent. Christian Jungersen fik sin debut i bogform med romanen Krat i 1999, for hvilken han modtog Bogforums Debutantpris. I 2004 fik han sit store gennembrud med den meget kritikerroste roman Undtagelsen, der indbragte ham De Gyldne Laurbær i 2005. Romanen var på bestsellerlisten i mere end halvandet år og er blevet solgt til udgivelse i mere end 20 lande. I 2012 udkom han med romanen Du forsvinder, for hvilken han i 2013 blev tildelt Læsernes Bogpris og som desuden i 2017 blev filmatiseret af Peter Schønau Fog. Efter lang tids skrivepause udkom han med samtidsromanen Du kan alt i september 2021. Blandt sine helt store litterære forbilleder og ikke mindst kilder til inspiration er den franske forfatter Marcel Proust. Christian Jungersen har gennem de seneste år boet i udlandet, blandt andet i Irland og på Malta.

Derfor skriver jeg:

»Flere gange undervejs har jeg bare måttet se i øjnene, at enten begyndte jeg forfra, eller også ville jeg ende med at udgive noget møg. Det må da være pragtfuldt for de forfattere, der kan udgive en roman om året, men det fungerer ikke for mig. Og hvis jeg skal vælge imellem at skrive mange bøger eller gode bøger, vil jeg til hver en tid vælge det sidste.«

Christian Jungersen (Citat fra interview i Kristeligt Dagblad, 2012).

Udvalgte litteraturpriser:

1999: Bogforums Debutantpris

2005: De Gyldne Laurbær. Undtagelsen

2005: DR Romanprisen. Undtagelsen

2013: Læsernes Bogpris. Du forsvinder

Udvalgt bibliografi:

1999: Krat (roman)

2004: Undtagelsen (roman)

2012: Du forsvinder (roman)

2021: Du kan alt (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Skyggen i krattet (1999).

Anmeldelse af romanen Krat.

Af Mai Misfeldt, Berlingske.

»»»

Fordi hun fortjener det! (2004).

Anmeldelse af romanen Undtagelsen.

Af Susanne Bjertrup, Politiken.

»»»

Holder kærligheden til en hjerneskade? (2012).

Anmeldelse af romanen Du forsvinder.

Af Per Krogh Hansen, Berlingske.

»»»

Christian Jungersen skriver bedre end nogensinde (2021).

Anmeldelse af romanen Du kan alt.

Af Anne Sophia Hermansen, Berlingske.

Interview med forfatteren om romanen Undtagelsen.

Interview fra Politiken (2004). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om ondskabens mekanismer.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2004). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Du forsvinder.

Interview fra Information (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Du kan alt.

Interview fra Information (2021). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2022.


Copyright © 2022