Nicolaj Stochholm

Om forfatteren

Foto: Susanne Mertz

(1966)

Forfatterdebut: 1991 (Biografi)

Med sit rytmiske og ikke mindst helt unikke poetiske sprog har Nicolaj Stochholm uden tvivl manifesteret sin position som én af nyere tids mest originale stemmer i dansk lyrik. Han kom til verden i bydelen Charlottenlund og har boet i hovedstaden i det meste af sin barndom. Selvom det til at begynde med hovedsagligt var guitaren og punken som optog ham mest udkom han allerede i midt 80’erne med tre digte som blev trykt i lyriktidsskriftet Hvedekorn. Hans lyriske karriere begyndte dog for alvor at tage form med langdigtet Biografi i 1991, der senere blev fulgt op af digtsamlingen Sammenfald i 1992. Herefter fulgte digtsamlingerne Rekonstruktion (1998), Femogtyve digte og en drøm (2000) og Aldrig mere (2008). Siden er det blevet til flere meget kritikerroste digtsamlinger, deriblandt senest Titlen i paradis (2015), Udenfor pesthospitalet (2018), De III aldre (2020) og Det regelmæssige (2023). Blandt sine foretrukne kilder til inspiration er den danske digter Michael Strunge, den irske forfatter og modernist James Joyce og ikke mindst den amerikanske forfatter Derek Walcott. Med tiden har han modtaget op til flere store litterære anerkendelser for sit lyriske forfatterskab, deriblandt Michael Strunge-Prisen, Beatrice-prisen og Emil Aarestrup Medaljen, samt ikke mindst Kunstfondens livsvarige ydelse. Udover sit forfattervirke er han desuden kendt som sanger og guitarist i det danske post-punk-band The Liquid. Efter at have tilbragt flere år i udlandet, heriblandt Irland, Spanien og Marokko, er Nicolaj Stochholm nu bosat på Nørrebro i København.

Derfor skriver jeg:

»Jeg synes, jeg siger det ganske klart i mine digte! I kravet om absolut fornyelse bliver digtet ofte til en meget konservativ konstruktion. Vi har skrevet os ud over den historiske avantgardes positioner. Verden er så sprængt, at bare man hiver fat i det, der er lige omkring os, så har man allerede smadret syntaksen, fordi man skal gabe over den hurtighed, hvormed billederne hele tiden skifter. For mig ligger udfordringen ikke i at gøre op med traditionen. For mig er det helt essentielt at få den med. Vi befinder os på kanten af det erindringsløse samfund, og vi står jo alle nøgne foran skriften.«

Nicolaj Stochholm (Citat fra interview i Information, 2000).