Signe Gjessing

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1992)

Forfatterdebut: 2014 (Ud i det u-løse)

Med sit store sproglige overskud og ikke mindst dybt originale billedsprog har Signe Gjessing uden tvivl manifesteret sig som en egensindig poetisk stemme i dansk litteratur. Hun kom til verden i den lille by Ranum ved Limfjorden i Vesthimmerland, hvor hun voksede op som datter af teologen og billedkunstneren Ninni Lodahl Gjessing og lægen Per Gjessing. Interessen for litteratur blev allerede skabt i barndommen, men det var under et ophold på Vester Thorup Efterskole, at hun for alvor blev introduceret til poesiens verden. Efter sin studentereksamen i 2012 fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF blev hun optaget som elev på Forfatterskolen i København, hvorfra hun dimitterede i 2014. I 2014 udsendte hun debutsamlingen Ud i det u-løse, som hun skrev mens hun stadig gik på Forfatterskolen, men har skrevet digte lige siden gymnasietiden som hun blandt andet fik trykt i lyriktidsskriftet Hvedekorn. Herefter fulgte digtsamlingerne Blaffende rum nænnende alt (2015) og Ideale begivenheder (2017). I 2018 fik hun sin prosadebut med udgivelsen Synet og vennen, der skildrer en ung kvindes intense sorgproces ved tabet af en ven. I 2019 udkom hun digtudgivelsen Tractatus Philosophico-Poeticus, en genskrivning af den østrigske filosof og logiker Ludwig Wittgensteins Tractatus Logico-Philosophicus fra 1922, der netop i 2023 blev fulgt op af digtsamlingen Illuminationen af alt, en kosmisk rutsjetur mellem verden, stjernerne og universerne. Blandt hendes helt store kilder til inspiration er den franske digter Arthur Rimbaud, den amerikanske forfatter og lyriker Sylvia Plath, samt den danske forfatter og digter Inger Christensen. Selvom Signe Gjessing nu er bosat i København, fungerer hendes tætte forhold til naturen utvivlsomt som et afsæt for refleksion og bevidsthed i hendes tekster.

Derfor skriver jeg:

»Et digt er en indgang til noget, der skal ændre ens liv. Det er en sansemåde. Det farver alting, når man har skrevet det. Med digte navngiver man noget. Det er en opdagelse og en skabelse på samme tid.«

Signe Gjessing (Citat fra interview i Politiken, 2014).

Udvalgte litteraturpriser:

2014: Munch-Christensens Kulturlegat

2015: Albert Dams mindelegat

2018: F.P. Jacs Mindelegat

2019: Skulderklaplegatet

2023: Morten Nielsens Mindelegat

Udvalgt bibliografi:

2014: Ud i det u-løse (digte)

2015: Blaffende rum nænnende alt (digte)

2018: Synet og vennen (prosa)

2019: Tractatus Logico-Philosophicus (digte)

2023: Illuminationen af alt (digte)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Kosmos af led (2014).

Anmeldelse af digtsamlingen Ud i det u-løse.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Visionære og kosmisk roterende digte (2015).

Anmeldelse af digtsamlingen Blaffende rum nænnende alt.

Af Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Forpustet af al sin ungdom (2017).

Anmeldelse af digtsamlingen Ideale begivenheder.

Af Tue Andersen Nexø, Information.

»»»

Frydefyldt barnligt og undrende blik på livet foran os (2018).

Anmeldelse af prosabogen Synet og vennen.

Af Martin Rohr Gregersen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Signe Gjessing er Wittgenstein plus ekstase (2019).

Anmeldelse af digtsamlingen Tractatus Philosophico-Poeticus.

Af Kamilla Löfström, Information.

»»»

Simpelt og stort, åbent og lukket (2023).

Anmeldelse af digtsamlingen Illuminationen af alt.

Af Lukas Ballin, Weekendavisen.

Interview med forfatteren om digtsamlingen Ud i det u-løse.

Interview fra Ny Dansk Litteratur (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om inspiration og digtning.

Interview fra Politiken (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om sit forhold til den gurleske litteratur.

Interview fra Information (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af romanen Synet og vennen.

Interview fra Atlas Magasin (2019). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.01.2024.


Copyright © 2022