Trisse Gejl

Om forfatteren

Foto: Flemming Gernyx

(1968)

Forfatterdebut: 1995 (Hvor mælkebøtter gror)

Med sit rytmiske og ikke mindst sanselige sprog har Trisse Gejl uden tvivl allerede manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i dansk prosa. Hun kom til verden i 'Smilets by' Aarhus, hvor hun voksede op sammen med hendes tre brødre. Efter sin studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium rejste hun rundt i Europa og Asien, hvor hun levede et nomadeagtigt liv som backpacker. Senere fulgte studier ved Aarhus Universitet, hvorfra hun siden blev uddannet cand.mag. i æstetik og kultur. Hendes debut i bogform kom med generationsromanen Hvor mælkebøtter gror i 1995, efterfulgt af romanen Spradefuglen i 1998. Herefter fulgte romanerne Bombay-blues (2000) og Stilleben (2002), inden hun for alvor ﬁk sit helt store gennembrud med romanen Patriarken (2006), der blandt andet blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og DR Romanprisen. Siden har hun publiceret romanerne Skjul (2008), Siden blev det for pænt (2011), Ulvekvinten (2016), samt senest De unævnelige (2023). Blandt hendes kilder til inspiration er hendes store idol, den amerikanske forfatter Richard Ford og den danske forfatter Tom Kristensen. I 2002 modtog hun det treårige legat fra Statens Kunstfond og har siden modtaget op til flere legater fra blandt andet Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Ved siden af sit eget forfattervirke underviser hun desuden i kreativ skrivning ved Testrup Højskole, samt i faget skrivekunst ved Syddansk Universitet. Hun har ligeledes arbejdet som freelancejournalist for Dagbladet Information og Bruun Rasmussens Kunstauktioner. Privat er Trisse Gejl bosat i Søborg i den nordlige del af København og er mor til tre drenge. Udover sin store passion for litteratur, lytter hun gerne til musik, især funky jazz.

Derfor skriver jeg:

Jeg har det skidt i perioder, hvor jeg ikke skriver. Derfor skriver jeg. Jeg kan faktisk ikke rigtig forstå den verden jeg går rundt i, hvis jeg ikke fordøjer den gennem fortællinger. Jeg får alt muligt til at hænge sammen i narrativer. Tilfældigheder især. Jeg går rundt og skaber en sær poetisk orden eller måske netop uorden, nogen er nødt til at gøre det. Ellers falder eksistensen fra hinanden.

Trisse Gejl, marts 2017.