Troels Kløvedal
Om forfatteren
Foto: Emilie Steen
(1943 - 2018)
Forfatterdebut: 1978 (Kærligheden, kildevandet og det blå ocean)
Forfatteren, globetrotteren og livskunstneren Troels Kløvedal kom til verden i krigstidens København og voksede op i brokvarteret Østerbro som det midterste barn i en søskendeflok på fem. Han blev oprindeligt døbt Troels Beha Erichsen, men tog siden navnet Kløvedal, da han i sin ungdom var medlem af kollektivet Maos Lyst, opkaldt efter elverfolkets rige i Tolkiens Ringenes Herre. Som ganske ung blev han sendt på kostskole i Nordsjælland, men stak ofte af og gemte sig i skovens ensomhed, hvor han fandt sig bedre tilpas. Siden kom han i mesterlære på Helsingør Skibsværft og endte med at tage en uddannelse som skibselektriker. Herefter sejlede han en overgang i handelsflåden, men uddannelsen som elektriker bragte ham siden ind i teater- og filmverdenen, hvor han har medvirket i flere produktioner som scenetekniker og belysningsmester. Troels Kløvedal debuterede med et brag med den meget kritikerroste rejseskildring Kærligheden, kildevandet og det blå ocean i 1978 og har siden skrevet utallige bøger om sine lange rejser på alverdens have med det tomastede sejlskib Nordkaperen, men har også skrevet essays, digte og sange, samt produceret, fortalt og tilrettelagt omtrent 35 tv-film og en enkelt spillefilm. I 2010 producerede og fortalte han den danske flådes historie gennem 500 år. I december 2017 udkom han med erindringsbogen Alle mine morgener på jorden, en bog om sejlads, venskaber, litteratur og ikke mindst smukke kvinder. Blandt sine helt store kilder til inspiration var den franske forfatter og pilot Antoine de Saint-Exupéry, den skotske forfatter og journalist Robert Louis Stevenson, den danske forfatter og samfundsrevser Ebbe Kløvedal Reich, samt den store danske digter og eventyrforfatter H.C. Andersen. Troels Kløvedal led af den uhelbredelige sklerosesygdom ALS og den kroniske lungesygdom bronkiektasi. Han tilbragte sin sidste tid i sit hjem i Gravlev på Djursland sammen med sin hustru Else Marie Meldgaard og hans yngste søn Asbjørn.
Derfor skriver jeg:
Min tilgang og glæde ved bøger stammer helt fra jeg var ganske lille. Min far var dyrlæge og specialist i hunde og heste og havde skrevet, hvad der i dag svarer til en ph.d. om hestens øjenrefleksion og havde skrevet en bog, Dyrlægens Hundebog.
Fra jeg var helt lille, lå jeg på stuegulvet i lejligheden på Østerbro i København og bladrede i bøger om fuglene og om andre dyr. Jeg kan huske, at jeg allerede havde en bogreol som 6-årig.
Når min far tog mig med ud at køre på dyresygebesøg i sin Hillmann rundt i København, og jeg ventede nede i bilen, sørgede han altid for, at jeg havde en bog at kigge i.
Da mine forældre blev skilt og jeg kom i pleje på en gård på Lolland, var bonden, Onkel Julius, en læsende mand, der citerede de islandske sagaer, når han gik efter ploven i marken. Og jeg husker en våd, mørk november-dag, hvor han pløjede, og jeg løb ud i marken med kaffe til ham, og jeg gik efter ham i plovfugen og mærkede lugten fra hesten med de svedige flanker, at han fremsagde et vers, der lød sådan her:
Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!
Som voksen fandt jeg selvfølgelig ud af, at det var Henrik Pontoppidans genforeningsdigt fra 1920. Da jeg blev genforenet med mine søskende, og min mor havde fået en stilling som børnehavelærerinde på Grevinde Danners stiftelse i Jægerspris, læste min mor højt for os om aftenen af B.S. Ingemanns historiske romaner, som jeg blev fuldstændig optaget af og selv omsatte i leg som kæmpende riddere ud i skovene omkring Jægerspris Slot, som vi boede på. Skovene var fulde af gravhøje, så det var den rigtige kulisse til at lege røvere og soldater.
Min interesse for zoologi og i dag biologi voksede i takt med, at jeg tog alle mulige dyr med hjem fra skovene, der omgav slottet. Jeg havde tjek på mindst 12 forskellige fuglereder og tog fugle med brækkede ben med hjem ligesom hareunger, og en krageunge gjorde jeg næsten tam. Jeg havde fem akvarier med salamandre plus en del snogeunger. Mine søskende blev sure, når de slap løs, og vi måtte bruge halve nætter på at lede efter dem.
Jeg satte mig altid ind i, hvad fuglene hed i de bøger, jeg havde, ligesom jeg satte navn på alle de udspilede sommerfugle og biller, som jeg slog ihjel i et syltetøjsglas med æter.
Min mor døde, da jeg var 11 og jeg kom på Kostskole i Hellebæk, på Det Kongelige Opfostringshus, og jeg blev det, man kaldte en ’skorpe’. Jeg mistede bøgerne, og skolebøger kom jeg til at hade, for det var tvungen læsning. Jeg blev en umulig elev, der som den eneste dumpede i 2. mellem. Og den eneste, der blev smidt ud af kostskolen.
Men skovene havde jeg stadig lige uden for døren sammen med søerne omkring Hellebæk. Når lærerne havde slukket lyset på sovesalene kl. 20, og ingen af os havde den mindste lyst til at sove, lokkede jeg mine kammerater med ud i sommernatten. Vi sprang ud af vinduerne, ud i skoven og ned på stranden, hvor vi gik helt til Kronborg i vores nattøj.
Troels Kløvedal, marts 2018 (Fra Forlaget Gyldendal).
Udvalgte litteraturpriser:
1995: Drassows Legat
1995: Aage Krarup Nielsens mindelegat
2003: Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris
Udvalgt bibliografi:
2000: Kærligheden, kildevandet og det blå ocean (rejseberetning)
2002: ... og den halve verden (rejseberetning)
2002: Åbn din dør for din nabo (essays)
2004: Kineserne syr med lang tråd (rejseberetning)
2017: Alle mine morgener på jorden (erindringer)
Den danske sømand (2002).
Anmeldelse af rejseberetningen ... og den halve verden.
Af Runa J. Kähler, Kristeligt Dagblad.
»»»
Ambassadør i bare tæer (2004).
Anmeldelse af rejseberetningen Kineserne syr med lang tråd.
Af Signe Lindskov Hansen, Information.
»»»
En god røverhistorie fra de varme lande er der altid plads til hos Kløvedal (2017).
Anmeldelse af erindringsbogen Alle mine morgener på jorden.
Af Lars Rix, Berlingske.
Interview med forfatteren om livsstil.
Interview fra Berlingske (2002). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om sin turbulente barndom.
Interview fra Politiken (2014). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om litteraturinspiration.
Interview fra Kristeligt Dagblad (2014). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af erindringsbogen Alle mine morgener på jorden.
Interview fra Kristeligt Dagblad (2017). [klik her]
»Troels Kløvedal havde ikke noget imod at blive kaldt hippie. Men hvis det skal stå som overskrift over hans liv, må det være i ordets aller-bedste og varmeste betydning.
Han, der har sejlet rundt om Jorden tre gange, plus det løse, kendte, i det meste af sit liv, ikke til fast arbejde. Til gengæld var han det faste holdepunkt for alle de mennesker, han i årenes løb havde om bord på ”Nordkaperen”. De lærte at sætte sejl og knytte tov, men det vigtigste lærte de, når de sad sammen med kaptajn Kløvedal i stjerneklare nætter eller høj sø og filosoferede over tilværelsen. Her satte han ord på sin taknemmelighed over livet og vigtigheden af, at mennesker omgås mennesker. Både dem, der er tættest på, og dem, der kan synes længst væk. Ordentlighed var hans varemærke.«
Dorte Washuus (Citat fra nekrolog i Kristeligt Dagblad, 2018).
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.05.2022.
Copyright © 2022