Kristian Bang Foss

Om forfatteren

Foto: Gonzalo Baró

(1977)

Forfatterdebut: 2004 (Fiskens vindue)

Med sine meget nuancerede og absurdhumoristiske personskildringer har Kristian Bang Foss uden tvivl manifesteret sig som én af sin generations helt store talenter i nyere dansk prosa. Han kom til verden i København, hvor han lige siden han var helt lille voksede op i brokvarteret Østerbro. I tiden efter sin studentereksamen fra Øster Borgerdyd Gymnasium studerede han fysik og matematik ved Københavns Universitet. Studierne blev dog siden droppet for i stedet at spille musik og begynde at skrive. I 2001 blev han optaget som elev på Forfatterskolen, hvorfra han dimitterede i 2003. Kristian Bang Foss debuterede i bogform med romanen Fiskens vindue i 2004, men fik for alvor sit helt store gennembrud med sin meget kritikerroste roman Stormen i 99 (2008). Herefter fulgte romanen Døden kører Audi (2012), der efter lang tids skrivepause er blevet fulgt op af romanerne Frank vender hjem (2019) og Manden der bar solen (2023). Udover sine prosaudgivelser har han desuden udgivet Kaptajn Haddocks ordbog (2019), hvori han netop har samlet Kaptajn Haddocks kreative og ikke mindst legendariske forbandelser, eder og skældsord. Blandt sine helt store litterære forbilleder er den britiske forfatter Joseph Conrad og den amerikanske forfatter David Vann, og er tillige ikke mindst inspireret af mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme. Med tiden er han blandt andet blevet tildelt Gyldendals Boglegat, EU’s Litteraturpris, Jytte Borberg Prisen og Beatrice-prisen, samt op til flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Foruden sit forfattervirke har han desuden undervist i litteratur ved Ask Højskole og Testrup Højskole, samt oversat to romaner af den amerikanske forfatter David Vann. Privat er Kristian Bang Foss bosat på Frederiksberg med sin hustru og deres to børn.

Derfor skriver jeg:

»Jeg læste engang et interview med Quentin Tarantino, hvor han sagde, at de fleste hollywoodfilm var som en køretur, man har taget hundrede gange før; hvor man vidste, hvornår man skulle læne sig til siden, for nu drejede bilen. 

Jeg kan godt lide at gøre den køretur uforudsigelig på det formelle plan – at forvirre læseren i tempo, stemninger og skrivemåde. Så tror jeg på, at der sker noget oppe i hovedet på folk.«

Kristian Bang Foss (Citat fra interview i Politiken, 2008).

Udvalgte litteraturpriser:

2008: Gyldendals Boglegat

2013: EU’s Litteraturpris

2013: Jytte Borberg Prisen

2017: Beatrice-prisen

Udvalgt bibliografi:

2004: Fiskens vindue (roman)

2008: Stormen i 99 (roman)

2012: Døden kører Audi (roman)

2019: Frank vender hjem (roman)

2023: Manden der bar solen (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Set gennem vand (2005).

Anmeldelse af romanen Fiskens vindue.

Af Mai Misfeldt, Berlingske.

»»»

Storm over Amager (2008).

Anmeldelse af romanen Stormen i 99.

Af Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad.

»»»

Med Audi i bundfaldet (2012).

Anmeldelse af romanen Døden kører Audi.

Af Per Krogh Hansen, Berlingske.

»»»

Kristian Bang Foss har skrevet et folkeligt og moderne bud på en Lykke-Per (2019).

Anmeldelse af romanen Frank vender hjem.

Af Nanna Goul, Information.

»»»

En glente begravede hovedet i en opsprættet mave (2023).

Anmeldelse af romanen Manden der bar solen.

Af Lars Bukdahl, Weekendavisen.

Interview med forfatteren om romanen Fiskens vindue.

Interview fra Berlingske (2005). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Stormen i 99.

Interview fra Information (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Døden kører Audi.

Interview fra Berlingske (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om sit forhold til ’det gode sprog’.

Interview fra Information (2012). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Frank vender hjem.

Interview fra Information (2019). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 30.10.2023.


Copyright © 2022