Niels Lyngsø

Om forfatteren

Foto: Isak Hoffmeyer

(1968)

Forfatterdebut: 1992 (Maske & Maskine)

Niels Lyngsø er en eksperimenterende og alsidig forfatter, som udforsker lyrikkens muligheder i et varieret og ikke mindst nuanceret sprog. Han kom til verden i Frederikssund, men er siden vokset op i Skovlunde. Sidst i 80'erne blev han nysproglig student fra Nørre Gymnasium og afsluttede i midt 90'erne uddannelse som cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, hvorfra han netop fik guldmedalje for sin afhandling En eksakt rapsodi om den franske filosof Michel Serres. Niels Lyngsø fik sin debut i bogform med digtsamlingen Maske & Maskine i 1992, efterfulgt af digtsamlingerne Stof (1996) og Force majeure (1999). Siden har han ligeledes publiceret digtsamlingerne Morfeus (2004), 39 digte til det brændende bibliotek (2007) og Fremmed under samme hud (2013), samt romanerne Min ukendte bror (2015) og Himlen under jorden (2016). Parallelt med sit forfattervirke har Niels Lyngsø fungeret som redaktør af lydtidsskriftet Van Gogh (1993-1996) og tidsskriftet Den Blå Port (1999-2000) og som lyrikanmelder ved Politiken (1999-2004), samt ikke mindst undervist ved flere forskellige universiteter og skoler, heriblandt ved Institut for Litteraturvidenskab. Han har desuden oversat op til flere udgivelser af store udenlandske forfattere, heriblandt Michel Houellebecq, Philip Roth, Nick Flynn, Junot Díaz og Peter Carey, samt publiceret artikler og essays i diverse tidsskrifter og aviser. Af priser er han blandt andet blevet tildelt Michael Strunge-Prisen i 1998, ligesom han blandt flere legater har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2005. Privat er Niels Lyngsø bosat på Nørrebro i København.

Derfor skriver jeg:

»Intentionen bag de komplekse kompositioner jeg har arbejdet med i STOF, FORCE MAJEURE og MORFEUS, er et ønske om at læseren selv skal finde vej gennem værket. Et værk er en verden, og kompositionsformen i de tre bøger er en eksistentiel, eller måske ligefrem eksistentialistisk pointe: Man må færdes i værket som man færdes i verden; og uanset om man bevæger sig frygtsomt eller sorgløst, nysgerrigt eller skeptisk, systematisk eller flanerende, er valget den afgørende handling. Og man må selv træffe det. Ethvert valg har konsekvenser. Ikke at vælge har også konsekvenser. Uanset hvad man gør, går man glip af meget, måske det meste. Man mister undervejs, men finder også. Man genfinder og vokser, genfinder og går i stå. Det hænger alt for godt sammen, det hænger slet ikke sammen, det hænger akkurat sammen hist og her. Man må selv finde ud af det.

Det afgørende er altså kompositionen, syntaksen, selve den måde stoffet arrangeres på – i et værk, et digt, en sætning. Man vil, i både den meta- fysiske, den eksistentielle og den politiske betydning af dette ord, kunne udlede et verdensbillede af syntaksen, af kompositionen.«

Niels Lyngsø (Citat fra artikel i tidsskriftet Spring, 2008).

Udvalgte litteraturpriser:

1994: Københavns Universitets Guldmedalje

1998: Michael Strunge-Prisen

1999: Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat

Udvalgt bibliografi:

2004: Morfeus (digte)

2007: 39 digte til det brændende bibliotek (digte)

2013: Fremmed under samme hud (digte)

2015: Min ukendte bror (roman)

2016: Himlen under jorden (roman)

Links om forfatteren:

Forfatterweb om forfatteren. [klik her]

International forfatterbibliografi (bibliografi.dk). [klik her]

Litteraturpriser.dk om forfatteren. [klik her]

Litteratursiden om forfatteren. [klik her]

Forfatterens officielle hjemmeside. [klik her]

Kvadratisk, faktisk, svær! (2004).

Anmeldelse af digtsamlingen Morfeus.

Af Bo Jørgensen, Politiken.

»»»

Midtvejsmesterværk (2007).

Anmeldelse af digtsamlingen 39 digte til det brændende bibliotek.

Af Lasse Horne Kjældgaard, Politiken.

»»»

Digteren på madrassen (2013).

Anmeldelse af digtsamlingen Fremmed under samme hud.

Af Jørgen Johansen, Berlingske.

»»»

Lyngsøs rammende ligefremhed (2015).

Anmeldelse af romanen Min ukendte bror.

Af Søren Kassebeer, Berlingske.

»»»

Det ansigt, som var skjult (2016).

Anmeldelse af romanen Himlen under jorden.

Af Erik Skyum-Nielsen, Information.

»»»

Niels Lyngsø tog på ’silent retreat’ og skrev en sjov bog om det (2019).

Anmeldelse af essayet Ti dages stilhed.

Af Karen Syberg, Information.

Interview med forfatteren om bogen og de digitale medier.

Interview fra Information (2008). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om poesi og lydkunst.

Interview fra Berlingske (2014). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Min ukendte bror.

Interview fra Berlingske (2015). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om romanen Himlen under jorden.

Interview fra Berlingske (2016). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren om forfatterskabet.

Interview fra Politiken (2016). [klik her]

»»»

Interview med forfatteren i anledning af essayet Ti dages stilhed.

Interview fra Kristeligt Dagblad (2019). [klik her]

Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2023.


Copyright © 2022