Foto: Franne Voigt
(1955)
Forfatterdebut: 1990 (Thit - den sidste Valkyrie)
Jens Andersen er i besiddelse af en helt unik evne til fortællende formidling. Han er født i 1955 i Glostrup, men er vokset op i Hvidovre og Bagsværd. I 1975 blev han nysproglig student fra Gladsaxe Gymnasium. I 1988 blev han uddannet cand.phil. i dansk og tog i 1994 en ph.d. i nordisk filologi fra Københavns Universitet. Jens Andersen fik sin debut i bogform med Thit - den sidste Valkyrie i 1990, en biografi om den danske forfatter og foredragsholder Thit Jensen. Siden har han udgivet op til flere meget kritikerroste biografier om store forfattere som Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren. Han har desuden fungeret som litteraturkritiker ved flere store danske dagblade. I 1984-1987 var han ansat ved Kristeligt Dagblad, i 1988-1989 ved Politiken og i 1990-1995 ved Weekendavisen. I 1995 skiftede han til Berlingske, hvor han var ansat som litteraturredaktør fra 1995-2000 og igen fra 2005-2013. Parallelt med sit virke som forfatter og litteraturkritiker har Jens Andersen siden 1990 tilmed været en flittig foredragsholder. Han har desuden modtaget flere priser for sit forfatterskab, herunder Georg Brandes-prisen i 1990 og Weekendavisens Litteraturpris i 2004 for biografien om H.C. Andersen og blev i 2015 tildelt Den faglitterære pris fra Statens Kunstfond og Dansk Forfatterforening. Privat er Jens Andersen bosat i Hellerup nord for København med sin hustru Jette, med hvem han har tre børn.
Derfor skriver jeg:
»Jeg har aldrig skrevet på teorier og kan ikke prale af at have en særlig metode. Jeg er min egen stemmegaffel, og hver eneste ny biografi sætter sine egne grænser og rummer sine unikke udfordringer med hensyn til indhold og form. Jeg har kredset om biografigenren i 25 år, og hvis der noget, jeg gang på gang har lært, så er det, at en kunstners liv og værker ikke lader sig adskille i to praktiske bæreposer.«
Jens Andersen (Citat fra interview i Berlingske, 2015).
Udvalgte litteraturpriser:
2004: Weekendavisens Litteraturpris
2006: Søren Gyldendal Prisen
2008: H.C. Andersen Legatet
2015: Politikens Litteraturpris
2022: Blixenprisen. Årets biografi
Udvalgt bibliografi:
2010: Ole Lund Kirkegaard – En livshistorie (biografi)
2014: Denne dag, et liv (biografi)
2018: Kim Larsen – Mine unge år (biografi)
2021: Et liv med LEGO (biografi)
2022: Ditlevsen (biografi)
Åh, Frankie Boy! (2008).
Anmeldelse af biografien Frankie Boy.
Af Lasse Ellegaard, Berlingske.
»»»
Klovnens mørke sider (2010).
Anmeldelse af biografien Ole Lund Kirkegaard - En livshistorie.
Af Anne Myrup Munk, Information.
»»»
En klog bog om en klog kone (2014).
Anmeldelse af biografien Denne dag, et liv.
Af Rikke Rottensten, Berlingske.
»»»
Tættere på Kronprinsen end nogensinde før (2017).
Anmeldelse af biografien Under bjælken - Et portræt af kronprins Frederik.
Af Lars Hovbakke Sørensen, Kristeligt Dagblad.
»»»
Åbenhjertig og fascinerende bog om Kim Larsens unge år (2018).
Anmeldelse af biografien Kim Larsen - Mine unge år.
Af Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad.
»»»
I legetøjets skygge (2021).
Anmeldelse af biografien Et liv med LEGO.
Af Pernille Stensgaard, Weekendavisen.
»»»
Biografi om Vesterbros rapkæftede rimsmed er umanerligt vellykket (2022).
Anmeldelse af biografien Ditlevsen.
Af Kathrine Maria Amann, Kristeligt Dagblad.
Interview med forfatteren om biografien som genre.
Interview fra Information (2004). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om biografien Frankie Boy.
Interview fra Information (2008). [klik her]
»»»
Interview om biografien Ole Lund Kirkegaard - En livshistorie.
Interview fra Information (2010). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om biografien Denne dag, et liv.
Interview fra Berlingske (2015). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om Pippi Langstrømpe.
Interview fra Information (2015). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren i anledning af biografien Kim Larsen - Mine unge år.
Interview fra Kristeligt Dagblad (2018). [klik her]
»»»
Interview med forfatteren om læsevaner.
Interview fra Information (2018). [klik her]
Forfatterprofilen er senest opdateret den 15.10.2022.
Copyright © 2022