Niels Frank

Om forfatteren

Foto: Robin Skjoldborg

(1963)

Forfatterdebut: 1985 (Øjeblikket)

Med sin alsidige og ikke mindst eksperimenterende stil er Niels Frank uden tvivl én af dansk lyriks og essayistiks helt store skikkelser. Han kom til verden i byen Brædstrup i Østjylland, men voksede siden op i Horsens, hvorfra han i 1982 blev student fra Horsens Statsskole. Senere fulgte blandt andet studier ved Aarhus Universitet, hvorfra han i sidst 80’erne tog en kandidatgrad i litteraturhistorie. Hans interesse for at skrive startede helt tilbage i de tidlige teenageår, hvor han skrev sit første digt i forbindelse med en skoleopgave. Niels Frank fik sin lyriske debut med digtudgivelsen Øjeblikket i 1985. Senere fulgte digtsamlinger som Digte i kim (1986), Genfortryllelsen (1988), Tabernakel (1996), Én vej (2005), samt Små guder (2008). Herudover har han foruden essaysamlingerne Yucatán (1993), Første person, anden person (2004) og Spørgespil (2010) ligeledes udgivet romanerne Nellies bog (2013), Tristhedens historie (2015), Sidste vers (2019) og Fanden tage dig (2022), samt prosasamlingen Vulkaner på månen (2018). Blandt sine helt store kilder til inspiration er den franske forfatter Marcel Prousts, den amerikanske digter John Ashbery, den argentinske digter Jorge Luis Borges og ikke mindst den store danske forfatter og eventyrer Karen Blixen. Udover forfatterskabet har han desuden været redaktør for tidsskriftet Den Blå Port i perioden fra 1990-1993 og var fra 1996-2002 rektor for Forfatterskolen. Han er desuden medlem af Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg, samt medlem og medstifter af blogkollektivet Promenaden. Niels Frank har med tiden modtaget op til flere priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Emil Aarestrup Medaillen (1995), Otto Gelsted-Prisen (1999) og Montanas Litteraturpris (2008) og blev i 2008 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Privat bor Niels Frank på Østerbro i København og er gift med Gerardo Alvarado fra Texas.

Derfor skriver jeg:

»Poesien søger "flertydighed" og "glædelige overraskelser", der begge opstår af ideen om, at "hvis vi vender os hurtigt om, vil vi opdage noget, som ikke ellers ville være sket". Den viser, at det er "grundløst at søge noget, der står stille. Alt, hvad der står stille, kunne lige så vel være dødt". Den afspejler "organiseret kaos eller tilfældig orden". Den udgør et "symfonisk væv, der ikke lader sig indskrænke". Den er "åben" og "fri" osv.«

Niels Frank (Citat fra essay i Information, 2008).